Robert Downey Jr. vender tilbage til Marvel Cinematic Universe som Doctor Doom i en ny ‘Avengers’-film med titlen ‘Avengers: Doomsday,’ som vil blive instrueret af Joe og Anthony Russo i deres egen tilbagevenden til Marvel.

Instruktørduoen skal instruere to nye ‘Avengers’-film: ‘Doomsday,’ der vil introducere Victor von Doom/Doctor Doom, og ‘Avengers: Secret Wars.’

Det blev afsløret på San Diego Comic-Con i går aftes under Marvels panel show.

Se videoen hvor Downey Jr. afslører sig selv foran publikum i Dr. Doom kostumet i videon under:

Mens Downey havde sagt i nylige interviews, at han var åben for at vende tilbage til Marvel, antog fans naturligvis, at det betød, at han ville komme tilbage som Iron Man/Tony Stark.

Downeys tilbagevenden som den skurkagtige Victor von Doom kommer som et kæmpe chok for fansene, inklusive det ekstatiske publikum ved Marvels præsentation på San Diego Comic-Con. Downey optrådte triumferende i Hall H lørdag aften for at afsløre sin tilbagevenden.

Den kontroversielle casting kan lade sig gøre i Marvels allerede etablerede Multiverse. I et fjernt parrel univers ville det ikke være mærkeligt at Tony Stark blev til Doom i stedet for Iron Man.

Marvel har oplevet et kæmpe dyk i seere efter ‘Avengers: Endgame’, så derfor er det ikke mærkeligt at de trækker gamle skuespillere tilbage i nye eller gamle roller.

‘Avengers: Doomsday’ vil også inkludere Benedict Cumberbatch som Stephen Strange/Doctor Strange, Pedro Pascal som Reed Richards/Mister Fantastic, Vanessa Kirby som Sue Storm/Invisible Woman, Ebon Moss-Bachrach som Ben Grimm/Thing, Joseph Quinn som Johnny Storm/Human Torch, Sebastian Stan som Bucky Barnes/Winter Soldier, Florence Pugh som Yelena Belova, Wyatt Russell som John Walker/U.S. Agent, Olga Kurylenko som Antonia Dreykov/Taskmaster, David Harbour som Alexei Shostakov/Red Guardian og Hannah John-Kamen som Ava Starr/Ghost.

‘Avengers: Doomsday’ får premiere 1 maj 2026.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: