Der er nu endnu et spil på vej til at tage springet til det store lærred. Denne gang drejer det sig om spillet “Fear Effect” fra Eidos.
Oprindelig skulle Uwe Boll have været instruktør, men nu forlyder det, at Mindfire Entertainment har taget over og Stanley Tong (“Jackie Chan’s First Strike” og “China Strike Force”) skal svinge pisken som instruktør.
Mindfires Mark A. Altman (“House of the Dead 2” og “DOA: Dead or Alive”) skal være producer. Manuskriptet skal skrives af Steve Kriozere (“Spider-Man: The New Animated Series” og “V.I.P.!”).
Altman beskriver filmen som “Mission: Impossible” møder “Silent Hill”, men lover samtidig at være tro mod spillets handling.
“Fear Effect” er ikke det første Eidos spil der er filmatiseret. Også “Tomb Raider” er fra Eidos, og spillet “Deus Ex” var også på vej som film, men produktionen af filmen er indtil videre blevet lukket ned.
#1 Bohemian 18 år siden
#2 DarkLight 18 år siden