Frithjorf Film har udgivet en ny trailer til deres kommende julekomedie “Julefrokosten”. Traileren kan ses på den officielle hjemmeside julefrokosten.dk.
Den årlige julefrokost hos autoværkstedet Holgers Auto står for døren, og alle glæder sig gevaldigt. Det gælder også den nyansatte værkfører Anders Bo, der efter de første ti snaps ikke kan lade være med at falde for alle de skøre og skæve eksistenser – ikke mindst Holgers datter Amalie, der bliver skarpt bevogtet af fejedrengen Buller.
Traditionen tro går julefrokosten fuldstændig amok, alle smider deres hæmninger, og hverdagens små stridigheder blusser for alvor op. Det viser sig også, at Anders Bo ikke kun er med til julefrokosten for at feste med sine nye kolleger – han har en skjult dagsorden, der pludselig sætter hans popularitet hos sine nye venner og nyfundne kærlighed til Amalie på spil. Og når promillen har taget over, kan det kun gå galt!
Filmen er instrueret af Rasmus Heide (“Blå mænd”) og har bl.a. Mick Øgendahl, Anders W. Berthelsen, Thure Lindhart, Kim Bodnia, Ghita Nørby, Helena Christensen, Thomas Voss, Julie Ølgaard og Martin Brygmann på rollelisten.
“Julefrokosten” serveres i danske biografer 13. november.
#1 nielsen84 15 år siden
#2 MOVIE1000 15 år siden
#3 Kruse 15 år siden
#4 Silver666 15 år siden
Den her ser mega kedelig ud
#5 filmzkim 15 år siden
#6 filmz-Narniabæver 15 år siden
#7 Ericmase 15 år siden