Moviefone kan nu fremvise en ny særlig internet-trailer til den kommende komedie “The Break-Up” med Jennifer Aniston og Vince Vaughn i hovedrollerne.
Filmen fra Universal Pictures udspiller sig der, hvor de fleste romantiske komedier ender; efter at drengen og pigen har fundet sammen og påbegynder deres nye liv sammen.
Aniston og Vaughn spiller parret Brooke og Gary, der nu har drevet hinanden til vanvid og beslutter at slå op. Til trods for, at de ikke længere er kærester, er de nødt til at fortsætte med at bo sammen. Det kan selvfølgelig ikke gå stille af og parret begynder at bekrige hinanden.
“The Break-Up” har amerikansk premiere i juni 2006.