DreamWorks Animation har frigivet en ny udvidet trailer til deres kommende computeranimerede komedie “Kung Fu Panda”. Traileren har premiere hos Moviefone, hvor den dog kun er tilgængelig i HD.
Filmen handler om pandaen Po, som er det mest dovne dyr i Fredens Dal. Da magtfulde fjender truer freden, lægges alt håb i, at en kung fu-helt vil redde dagen. Da Po ubevidst møder op til en kampsportsturnering, bliver mestrene chokerede over at se, at den umotiverede panda bærer den Udvalgtes tegn. Mestrene får dog brug for et sort bælte i tålmodighed for at få forvandlet den dvaske panda til en kung fu-kæmper.
Jack Black lægger stemme til Po, mens Dustin Hoffman og Lucy Liu lægger stemme til hans hårde læremestre. Desuden medvirker Angelina Jolie som Tigress, Jackie Chan som Master Monkey og Ian McShane som den udspekulerede sneleopard Tai Lung. Også Seth Rogen, Michael Clarke Duncan og David Cross lægger stemme til filmen.
“Kung Fu Panda” instrueres af John Stevenson og Mark Osborne. Den danske premiere er sat til 18. juli.
#11 filmz-Narniabæver 16 år siden
#12 filmz-Liou 16 år siden
Så skal jeg helt sikkert se den med originale stemmer men det gør nu ikke så meget eftersom jeg altid ser den slags film på original sproget. Bare tanken om at se Shrek med dansk tale... føj for den.