En ny trailer til Lars von Triers “Antichrist”, der har Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg i hovedrollerne, er kommet online.
Traileren, der har franske undertekster og viser nye klip fra filmen efter det første minut, kan ses her.
“Antichrist” omhandler et par, der mister deres lille søn, hvorefter kvinden kort tid efter bliver ramt af frygtelige angstanfald. Hendes mand er terapeut, og trods advarsler om ikke at behandle folk, man har nære relationer til, beslutter de at bekæmpe hendes angst sammen – dér, hvor hendes angst er størst: I Eden, en øde beliggende hytte omkranset af skov.
Filmen kan ses i danske biografer 20. maj.
#11 Highland Park 15 år siden