Martin Scorsese, Christopher Nolan, Ryan Coogler, Patty Jenkins og Rian Johnson står bag ny tv-funktion for filmelskere – ‘Filmmaker Mode’ bliver fast indstilling på UHD TV fra LG, Panasonic og Vizio.

Det er Hollywood-instruktørernes hadefunktion, selv om de fleste tv-apparater har det som en standard-indstilling. Nu er der godt nyt i kampen imod ‘motion smoothing’.

‘Motion smoothing’ er skabt for at få den optimale tv-oplevelse, når man ser sport, men når det kommer til film, så bliver biograf-oplevelsen ændret til en kunstig tv-oplevelse – også kendt som ‘soap opera effect’.

Men et nyt samarbejde imellem UHD Alliance og topinstruktører som Martin Scorsese, Christopher Nolan, Ryan Coogler, Patty Jenkins og Rian Johnson introducerer nu ‘Filmmaker Mode’ på fremtidens tv-apparater fra i første omgang LG, Panasonic og Vizio, skriver The Hollywood Reporter.

UHD Alliance har fået input fra 400 filmskabere i arbejdet med ‘Filmmaker Mode’.

Den nye funktion er kort fortalt en enkelt knap, der ændrer fra ‘motion smoothing’-indstillingen til filmens oprindelige biografudtryk, når det kommer til farve, kontrast, format og frame rate.

Hvis du gerne vil slippe for ‘motion smoothing’ allerede nu, så forklarer Tom Cruise hvordan lige her.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Johnny42 5 år siden

Jeg har absolut ingen interesse i at se sport på mit TV. Det bliver da kun lige hvis der er et Håndbold mesterskab, eller snooker.

Hvis man vil have Motion smoothing, burde det være en funktion man aktivt skulle vælge til.
Gravatar

#2 Justin 5 år siden

#1
Husk på at standart indstillingerne er lavet efter hvad flertallet
Gravatar

#3 SublimeKen 5 år siden

#1

Er det ikke også en funktion man aktivt kan vælge til eller fra, eller motion smoothing ikke det samme som motion flow? Har i hvert fald altid det fravalgt på mit tv.

Skriv ny kommentar: