Netflix-serien “13 Reasons Why” fik sandsynligvis selvmordsraten blandt unge til at stige, vurderer forsker.
Udgangspunktet for Netflix-serien “13 Reasons Why” er, at den 17-årige hovedkarakter, Hannah, begår selvmord.
Nu viser en amerikansk undersøgelse, at selvmord blandt unge amerikanske drenge på 10-17 år i måneden efter udgivelsen af serien steg med 28,9 procent, skriver DR.
Måneden efter Netflix-premieren på “13 Reasons Why”, der blev frigivet d. 31. marts i 2017, var den måned, hvor flest amerikanere i aldersgruppen 10 til 17 år begik selvmord i forhold til de forudgående fem år.
Forsker ved Forskningsenheden for Børne-og Ungdomspsykiatri ved Region Hovedstaden, Britt Morthorst, vurderer, at der kan være en sammenhæng imellem Netflix-serien og stigningen i selvmord:
”Vi ved fra forskning, at hvis man har en meget dramatisk præsentation af emnet, så kan det give anledning til det, vi kalder smitte-effekt eller ‘Werther-effekt’: Omtale eller præsentation af et selvmord kan inspirere andre,” siger Morthorst.
Amerikanske eksperter forsøgte at advare Netflix før premieren på første sæson, men uden held.
Sæson 3 af “13 Reasons Why” får premiere senere i 2019.
#1 Alex- 5 år siden
#2 Geekalot 5 år siden