Paramount Pictures kan gennem WorstPreviews fremvise en række flotte nye billeder fra deres ventede computeranimerede eventyr “Beowulf”, der er instrueret af Robert Zemeckis.

Manuskriptet til “Beowulf” er lavet af Neil Gaiman og Roger Avary og er inspireret af det originale engelske digt fra det 9. århundrede, der omhandler helten Beowulf, som rejser til Danmark for at hjælpe med at besejre et frygteligt uhyre ved navn Grendel.

Det fotorealistiske animationseventyr er lavet med den specielle performance capture-teknik, der gengiver både skuespillernes bevægelser og ansigtsmimik. Zemeckis brugte den samme proces på “Polar-Expressen”.

Ray Winstone har titelrollen som den modige kriger, og i øvrige roller ses bl.a. Angelina Jolie, John Malkovich, Crispin Glover, Robin Wright Penn, Dominic Keating og Brendan Gleeson.

“Beowulf” drager til danernes land for at besejre ondskab i biograferne til november.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 frankdrebin 17 år siden

Vidste sku ikke det foregik i Danmark, det er da lidt cool :)

Nu kan jeg godt se at Angelina Jolie er med, men billede minder ekstremt meget om Tomb Raider!
Gravatar

#2 filmz-Trenox 17 år siden

Ja samtligt billeder er så taget direkte fra traileren.. og endda i en ret ringe størrelse..

Sikke en nyhed! :D
Gravatar

#3 filmkorn.dk 17 år siden

Den film tiltaler mig bare overhovedet ikke. Hvorfor alt det cgi-pis i stedet for live action, når det alligevel er filmet live med rigtige mennesker?
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#4 thomas040 17 år siden

Ja det giver heller ikke rigtig mening for mig...
Failure is a zero out.
Gravatar

#5 filmz-Joyzer 17 år siden

CGI eller ej, så ser jeg frem til at se den, og så med det cast, så kan det sgu ikke blive en total fiasko.
www.Problemer.nu
Gravatar

#6 mvejen 17 år siden

Gad vide om den bliver bedre end den som Christopher Lambert var med i? Den var dælme dårlig!
Gravatar

#7 moulder666 17 år siden

#6 Heh - jeg tror ikke at ret meget andet er muligt! :)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: