Touchstone Pictures har nu frigivet et par nye billeder til den kommende amerikanske genindspilning af den japanske gyser “Dark Water”, der har Jennifer Connelly i hovedrollen.

Filmen handler om en ung mor (Connelly) og en datter, der i et forsøg på at flygte fra en forældremyndighedssag søger tilflugt i en gammel og fugtig boligblok. Her går det dog op for den stakkels mor, at mystiske kræfter er på spil i vandet.

På rollelisten finder man desuden Tim Roth, John C Reilly og Dougray Scott. Bag kameraet finder man Walter Salles.

Den originale “Dark Water” fra 2002 blev instrueret af Hideo Nakata. Filmen er indtil videre sat til at få dansk premiere 26. august.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 Outbound Sith 19 år siden

Nu føler jeg, at jeg er nødt til at forsvare min post ovre i "The Eye" remake-tråden!

Alle remakes er ikke automatisk noget lort. "The Ring" er en fremragende gyser i sig selv. Men selvom den går nye veje på nogle punkter, så er den unægtelig mere main stream end originalen, hvor det at den foregik i Japan på japansk gjorde, at man var lige den tand mindre bekendt med det hele. For mig gjorde det alene i hvert fald "Ringu" mere fjern og uhyggelig.

Selvfølgelig skal et amerikansk remake pr. definition være mere amerikansk (og nej, jeg har ikke set "The Grudge", hvor de efter sigende skulle have mixet det hele lidt mere sammen), men de, der bare ser den amerikanske udgave og aldrig kommer i nærheden af originalen, snyder sig selv for en oplevelse og bliver tit for snævertsynede i deres film-univers.

Og det gælder ikke kun for remakes af asiatiske film! Tag bare "Nightwatch", som er en okay film i sig selv, men som lige har været gennem "amerikaniserings-maskinen" for at fjerne de aftryk, som (efter Bob & Harvey's mening) ikke faldt i publikums smag i USA.

I'm just saying...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#12 filmz-rupert giles 19 år siden

#10 Jeg er helt med på en kaffeklub :-)

Jojo, man skal da have lov til at sige sin mening, men det er nu engang MIN mening, at det er lidt unuanceret at mene, at alle remakes er noget bras. Af gode remakes kan nævnes Oceans 11, High Society, Cape Fear og Scarface.

Og Outbound Sith... nå, du bemærkede det med The Eye-tråden?

:-)

Jeg mener dog ikke at dit eksempel med Nigthwatch vs Nattevagten nødvendigvis holder. Her er der nok nærmere tale om en diskussion om Hollywood pengemaskinens tendens til ofte at knuse enhver form for kreativitet. Jeg tror ikke at Nightwatch er elendig, fordi det er et remake, men nærmere fordi Miramax bøffede i den. For mange producere fordærver kunsten.
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
Gravatar

#13 filmz-Mifan 19 år siden

Ja fanme! Jeg vil sq også i kaffeklub. Coffee Club - Society of Buffy lovers :D jeg er på!

Jeg troede sq den var lige om hjørnet. Så da trailer til den i biografen for et par måneder siden. Der kan man se. Jeg glæder mig da til at se den :)

#1 Kald Pika en snotboble igen og du er færdig! >:)
~ Mifan
Gravatar

#14 Outbound Sith 19 år siden

#12 Uanset om filmene så er gode eller ej, så må du indrømme, at der i øjeblikket er en skræmmende tendens til, at enhver film, som klarer sig bare nogenlunde i biograferne, pinedød SKAL have en sequel!

Og hvis der ikke lige er gang i box office, så graver man bare lidt i filmskatte-kisten og laver et remake af en gammel klassiker.

Tag et kig ovre til venstre på IMDBs forside under punkterne "Opening This Week" og "Coming Soon": 5 af de 14 film, som er nævnt, er enten sequels (Miss Congeniality 2: Armed and Fabulous, Beauty Shop) eller remakes (Guess Who, The Amityville Horror) eller a bit of both (The Ring 2)! Det er sgu da sørgeligt...

Og hvis du nu tænker "Jamen, det betyder jo, at 9 af 14 film er helt nye og friske ideer!", så er det jo bare et bevis på, at statistik kan bruges og misbruges afhængig af indfaldsvinklen... :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#15 filmz-big pappa 19 år siden

# 13 -

Pikatjue er og vil altid være en lille infam snotboble, med et navn som en gammel afdanket pornstar fra Japan og en stemme der minder mig om min gamle dansklærer. Hvis pikatjue, nogensinde viser sig herovre på djævleøen, nakker jeg ham med en sneskovl og sælger ham til kampas, dyrefodder!!
Ps. kaffeklubben er åben, undtagen for pikatjue. Nogen kunne jo ta' fejl af ham og et stykke citronmåne.
Gravatar

#16 filmz-Mifan 19 år siden

#15 Pika Pika?
~ Mifan
Gravatar

#17 filmz-wetfox 19 år siden

Pokemon, du sakl fange dem!
Gravatar

#18 filmz-rupert giles 19 år siden

# 14 Hvem sagde sequel? Jeg troede vi snakkede om remakes her?

Men der findes skam også gode sequels, kunne jeg så være irriterende nok til at sige. Men jeg skal nok lade være med at nævne Godfather 2 eller Toy Story 2. Igen mener jeg dog, at vi nu snakker om problemet med Hollywoods måde at samlebånds producere film på, mere end vi snakker om berettigelsen af at lave remakes eller ej. De fleste sequels er noget bras. Men det er de fleste film i virkeligheden også. Betyder det i virkeligheden noget, at The Pacifier med Vin Diesel ikke er hverken en sequel eller et remake (okay, man kunne godt argumentere for, at det KinderGarten Cop om igen, men altså)... den ser stadigvæk ræderlig ud.

Min pointe er blot: Bedøm en film ud fra det, den er. Ikke på grund af et eller andet generelt had til remakes eller sequels.

Desuden er det jo en kendt sag at Hollywood bliver grebet af modeluner. Efter Unforgiven skulle alle film være westerns. Efter Twister (tror jeg) skulle alle film være katastrofe-film etc etc. For øjeblikket er remakes af asiatiske horror-film mode-dillen. Flavour of the month.

Glæder mig til det første møde i kaffeklubben!! Det bliver smadderhyggeligt!!

:-)
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo

Skriv ny kommentar: