Nordisk Film har offentliggjort en række nye billeder fra action-komedien “Ved verdens ende”, der har Nikolaj Coster-Waldau, Birgitte Hjort Sørensen og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne.
Billederne kan ses i filmens galleri.
I “Ved verdens ende”, der er skrevet af Anders Thomas Jensen og instrueret af Tomas Villum Jensen, opdager et engelsk tv-hold, der laver optagelser til et naturprogram i den indonesiske regnskov, en særlig, hvid blomst, men da de nærmer sig blomsten, bliver de alle skudt og dræbt af den danske Severin Geertsen (Coster-Waldau).
Den danske kriminalpsykiater Adrian (Lie Kaas) bliver nu sendt til Indonesien med sin sekretær Beate (Hjort Sørensen) for at mentalundersøge Severin, der ikke alene påstår, at han er 129 år gammel, men også hævder, at det er bladene fra den hvide blomst, der giver evigt liv. Før de ved af det, er de alle tre på flugt fra både det indonesiske militær og den amerikanske storgangster Jack Pudovski (Steven Berkoff).
I filmen medvirker også Nicolas Bro, Ulf Pilgaard, Birthe Neumann, Søren Pilmark og Peter Schrøder.
“Ved verdens ende” har premiere 9. oktober 2009.
#11 MOVIE1000 15 år siden