Filmsiden JoBlo kan fremvise et par helt nye billeder fra filmatiseringen af spillet “Hitman” med Timothy Olyphant (“Die Hard 4.0”) i titelrollen som den skaldede lejemorder, Agent 47.

Agent 47 er en yderst eftertragtet lejemorder, hvis stærkeste våben er hans mod og den enorme stolthed, han sætter i sit arbejde. 47 er både de sidste to numre i stregkoden, han har tatoveret i nakken, og hans eneste navn. Men 47 finder snart sig selv i den forkerte ende af skudlinjen, da han bliver fanget i et politisk magtspil.

I filmen, der bygger over det dansk-producerede computerspil, finder man desuden Dougray Scott, danske Ulrich Thomsen, Robert Knepper, Olga Kurylenko og Michael Offei.

Biografgængere har mulighed for at få “Hitman” på kornet, når filmen får premiere i amerikanske biografer 12. oktober og kommer her til landet 16. november.

[Update: USAToday.com kan desuden fremvise endnu et nyt billede af Olyphant, der poserer som Agent 47.]



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 filmz-bullettooth 17 år siden

Vinnie Jonnes kunne også havde været et valg, han skal bare ikke have for mange repliker...bare se cool ud og smadre knæskaller.....
--------- for rent ---------

Skriv ny kommentar: