Ifølge Ilya Salkind, der co-producerede Christopher Reeve “Superman” filmene, vil der senere i år udkomme nye udgaver af de fire “Superman” film fra 1978-1987, samt “Supergirl”. Dvd’erne vil udkomme samtidig med at “Superman Returns” får premiere.

Salkind fortæller at “Superman II” nu forhåbentlig vil indeholde Richard Donners udgave af filmen, samt de scener Donner lavede med Marlon Brando som Supermans far Jor-El, der ikke kom med i filmen da Donner blev fyret.

Instruktøren Richard Lester, der overtog “Superman II” fra Donner, og også instruerede “Superman III”, har igennem årene nægtet at kommentere sit arbejde på filmene, men ifølge Salkind overvejer han nu at give interview til de nye dvd-udgaver.

Salkind vil selv lave nye kommentarspor til filmene, og han håber desuden at Helen Slater vil lave et til “Supergirl”.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 dfms 18 år siden

Så kom der alligvel noget godt ud af den nye supermand film.
Gravatar

#2 Patriarch 18 år siden

tjoo.. bliver lidt sært at se de hamle ubrugte Donner klip, efter at man vil se dem i den nye supermand.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#3 filmz-Ronin 18 år siden

Det var fandme på tide at den udgave af Superman II udkommer - nu har jeg ventet på den siden jeg så den på svensk tv for over 15 år siden. Den er bedre end den normale II´er.
Det vil være en fin optakt til den nye version...
Gravatar

#4 NightHawk 18 år siden

Der er ikke andre inteligente ord at bruge her end : Wohoo, hvor fedt!

Især "SuperMan 2", ser jeg frem til. Ikke fordi jeg ikke glæder mig til, at "SuperMan" får en ny overhaling og forhåbentlig et lille opstrammer på billedsiden, men mere fordi 2'eren var en trailer only version og bestemt en film/sequal der havde fortjent bedre på DVD siden i sin tid.

Blir sgu spændende, at se hvad det hele munder ud i. Når det så er sagt så, håber jeg på, at det kun er de to første man vil ofre flest penge på. Både 3'eren, hvor der gik Roger Moore fjol i SuperMan og især 4'eren, med den pinlige skurk Nuclear-Man, kan man vist roligt kalde for ligegyldige film i den her serie.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#5 filmkorn.dk 18 år siden

Ja, jeg så også den "fede" version i svensk tv for 15 år siden, der bl.a. brugte meget længere tid på Supermans barndom. Jeg mener dog ikke at det er en decideret Director's Cut, men nærmere en forlænget tv-udgave.

Jeg holder mig også til at de kan nøjes med 1 og 2 - nummer 3 og 4 er direkte pinligt dårlige.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#6 Tylerdurden 18 år siden

Det vil jeg glæde mig til. Er vokset op med Superman filmene, så blvier sgu helt nostalgisk hver gang jeg ser en af dem.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#7 filmz-tom welling 18 år siden

Christopher Reeve spillede ikke kun Superman, han var Superman.
Gravatar

#8 Tylerdurden 18 år siden

Han er og vil altid være Superman!
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?

Skriv ny kommentar: