Som vi skrev på Filmz i sidste uge, vakte det opsigt blandt fans af Stanley Kubricks “Rumrejsen 2001”, da det blev afsløret, at Warner Bros. har fundet 17 minutter med nye og tilsyneladende færdigredigerede scener fra filmen, som Kubrick tog ud.

Optagelserne skulle angiveligt være i perfekt stand og bl.a. inkludere nye scener fra starten med “Dawn of Man”, en hel ny sekvens, hvor Dave Bowman leder efter en antennedel, samt en scene, hvor HAL stopper kommunikationen mellem Discovery og Pooles rumfartøj.

Dog skal Kubrick-fans ikke gøre sig store forhåbninger om nogensinde at komme til at se de nyopdagede scener.

Warner Home Video udtaler, at Kubrick gjorde det klart, at den version af filmen, som blev beskåret med 17 minutter efter premieren, var hans endelig version. Derfor har Warner ikke tænkt sig at udsende de slettede scener og dermed ændre på Kubricks ønsker og vision for filmen.

Kubrick var en af datidens få instruktører, som insisterede på at få det skrevet ind i sin kontrakt, at han havde “final cut” på sine film.

Se også: Nye scener fra “Rumrejsen år 2001” fundet.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#11 Mats 14 år siden

Den bliver næppe mindre kedelig af at blive forlænget...
Gravatar

#12 BN 14 år siden

Mats (11) skrev:
Den bliver næppe mindre kedelig af at blive forlænget...


[Sauron-agtig stemme start]I SEE YOU!!!!![/Sauron-agtig stemme slut]
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#13 Jach 14 år siden

Godt nok, filmen er temmelig langtrukken som den er og det eneste gode ved den er omkring slutningen hvor HAL går lidt nuts.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#14 jessup 14 år siden

Jeg hvade regnet slutningen ud efter 10 min.
This is just until June
Gravatar

#15 Broomie 14 år siden

Flot af Warners at vise den respekt Kubric fortjener!
Gravatar

#16 Riqon 13 år siden

#15 - Måske de er storsindede, men måske de snarere er bundet af kontrakter...
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#17 Agenten 13 år siden

#14 HAHAHAHAHAHA..........................
Killing is easier than breath...

Skriv ny kommentar: