Hjemmesiden iKlipz er klar med endnu et tv-spot til 007-filmen “Casino Royale”, der har Daniel Craig i hovedrollen som den nye udgave af den britiske superagent James Bond.
“Casino Royale” følger Bond i jagten på en terroristenhed, hvor han kommer på sporet af den skrupelløse Le Chiffre, pengemanden bag verdens terrororganisationer, som planlægger at afholde en storstilet pokerturnering i Montenegro. MI6 sætter derfor Bond til at spille mod ham for derved at komme tæt på Le Chiffre og knuse hans organisation.
007 får licens til at underholde i danske biografer til november.