9. oktober kl. 22.30 går et nyt filmmagasin i luften på DK4. Programmet “film:syn”, der i en pressemeddelelse beskrives som en videreudvikling af det tidligere “Filmmagasinet 16:9”, vil ugentligt kaste et kritisk blik på aktuelle biograffilm og dvd-udgivelser.

Derudover vil der være samtaler mellem en filmkyndig
gæst og programmets vært, Steffen Moestrup. I første program gæster filmkritiker Christian Monggaard studiet for at dele ud af sin viden om mafia-genren i forbindelse med den aktuelle biograffilm “Gomorra”.

Steffen Moestrup fortæller yderligere om magasinet: ”I ‘film:syn’ vil der være stof til eftertanke for både inkarnerede filmnørder og folk, der kun går i biffen i ny og næ. Vi er ikke bange for smagsdommeri, men det vigtigste er, at folk får viden og perspektiv ud af at se ‘film:syn’. Og så skulle de gerne føle sig i behageligt selskab.”

I kommende udgaver af filmprogrammet kan man bl.a. møde Henrik Ruben Genz, Jan Troell og Anette K. Olesen, når emner som politiske film, dansk tegnefilm, Woody Allen, moderne science fiction og James Bond bliver behandlet.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 enfilmnørd 16 år siden

#10
ja, der er ikke ret meget bagoms-"halløj"
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#12 gi-jones 16 år siden

Så er det jo noget helt andet. I øvrigt siger anmeldelser mig ikke meget, og slet ikke i tv-form. Hvis jeg skal se en film vil jeg sgu helst være fri for at have set alt for meget af den på forhånd.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.

Skriv ny kommentar: