Den $70 mio. dyre filmatisering af “Doom”, der instrueres af Andrzej Bartkowiak, bliver ikke helt med samme historie som spillene. Selvom manuskript-forfatteren Dave Callahan har sagt at ”Alle var opsat på at beholde spillets atmosfære” ser dette nu ud til ikke at holde, da der er kommet et par “små” ændringer.

Historien i den kommende film vil ikke følge forlægget. Den vil ikke foregå på Mars længere, der vil være andre monstre, som ikke har oprindelse fra helvede og de spacemarines der kendes fra spillet vil i filmen minde mere om medlemmer af S.W.A.T. korpset.

I filmen vil vi følge otte marines, der teleporteres ind i en hemmelig base på en fjern planet. Der finder de ud af, at der sker noget mærkeligt, hvorefter monstrene begynder at komme. Men monstrene er ikke fra helvede som i spillet, men er folk der er muteret fra en super-virus á la “Resident Evil”. Monstrene skulle dog stadig ligne dem fra spillet.

Ellers skulle filmen byde på en masse skyderi, især frem mod slutningen, hvor en lang række sekvenser vil blive filmet i ren første persons perspektiv, ligesom i spillet, fra hovedrolleindehaveren Karl Urbans vinkel. Desuden forlyder det, at BFG’en (Bio Force Gun) og kædesaven vil være med i filmen.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 filmz-Jannick 20 år siden

"Monstrene skulle dog stadig ligne dem fra spillet.

WOW! Dvs. at hvis jeg blev angrebet af den super-virus, ville jeg risikere at ligne en kæmpe hjerne, fastspænd med otte elektriskstyrede metalben og vil være istand til at skyde med grøn plasma. :D
Gravatar

#22 filmz-712 20 år siden

#21 - Ja, har du da ingen fantasi? ;)
Gravatar

#23 filmz-Bruce 20 år siden

Hold da op en spændende historie! Top snack!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: