MGM rykker nu officielt fremad med produktionen på de to lovede spillefilm, der fortsætter deres populære scifi-saga “Stargate SG-1”. De to film, som har fået titlerne “Stargate: The Ark of Truth” og “Stargate: Continuum”, vil begge blive produceret til dvd-markedet.

Det er blevet bekræftet, at skuespillerne Ben Browder, Amanda Tapping, Christopher Judge, Claudia Black og Michael Shanks fra “Stargate SG-1” alle skal medvirke i begge film, der er skrevet og produceret af Brad Wright og Robert Cooper.

Den første film, “The Ark of Truth”, vil være konklusionen på den primære historie fra de sidste to sæsoner af “SG-1” serien og vil blive instrueret af Cooper. Der loves, at projektet vil tage brug af de seneste visuelle effekter og store actionsekvenser, så fans kan få en biograffilmsfornemmelse, når den episke Ori-saga afsluttes.

I filmen opdager SG-1 holdet, at den ældgamle artefakt kaldet Sandhedens Ark, som muligvis er nøglen til at stoppe Ori-hærenes angreb, befinder sig i Oriernes hjemgalakse, hvorefter de må ud på en mission for at finde den.

“Stargate: Continuum” er begyndelsen på et nyt eventyr for SG-1 holdet, hvor en ændring i tidskontinuumet gør, at Carter, Daniel og Mitchell må rejse tilbage til en verden, hvor historien er blevet ændret: Stargate-programmet er blevet slettet fra tidslinjen, og de må nu forsøge at overbevise regeringen om, hvad der er sket, samtidig med, at de må forsøge at genfinde Stargate, inden den netop ankomne flåde af goa’uld-moderskibe gør klar til at overtage Jorden.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#1 Nikmi 17 år siden

Jeg er ked af at sg-1 stopper efter denne sæson som så mange andre og jeg håber inderligt på at The Ori historien ikke bliver forhastet fordi de bliver "nødt til" at afslutte den i en film isteden for måske at have brugt en sæson eller 2 mere på at afslutte den. men på den anden side ser man på noget som Farscape som også blev stoppet midt i et story arc og fik en god afslutning i en miniserie kan det vel sagtnes lade sig gøre :) så ser da frem til en sg film :D dog er jeg lidt skeptisk omkring film nummer 2, jeg har ikke været særlig imponeret over deres tidligere tidsrejse historie MOEBIUS
og lyder lidt som om det bliver en historie i samme stil :( men jeg lader da være at se for negativt på det og håber på det bedste

OG en bøn til jer der læser denne nyhed og ikke kan lide sg-1 vi veeed godt i er der ude og i behøver ikke skabe opmærksomhed om jer selv ved at fortælle os hvor meget i hader serien :P
Gravatar

#2 Toranaga 17 år siden

eh tak for spoiler advarsel! Dette afslører jo altså at de ikke for bugt med Ori i serien :/
Gravatar

#3 Nikmi 17 år siden

2 < den fact tror jeg de fleste stargate fans regnede ud da de hørte at de ville stoppe efter sæson 10 :P
Gravatar

#4 procsus 17 år siden

#1 Nej, deres andre tidsrejser har ikke været alt for imponerende, men omvendt er det en ideel måde at få tha Goa'Uld's tilbage på banen :)
Gad vide om det er Ra som kommer? :)~
Gravatar

#5 filmz-abemad 17 år siden

4# det er det jo nok, det passer jo ca. med tiden... så er det også kun 3. gang man ser den invasion : /
Gravatar

#6 Taxwars 17 år siden

Nå, Dr. Who kender vi ikke i DK - men Stargate gør vi åbenbart - tsk tsk.
Layoutet vælter og er ulæseligt - skal det det?
Gravatar

#7 filmz-grev_michal 17 år siden

Er en stor fan af SG:1 -serien, og har set alle sæsoner pånær sidste halvdel af sæson 10 ;-)

- dog tænkte jeg da jeg læste nyheden.... Første film er ok og den ser jeg frem til, nu hvor serien stopper - håber at filmen bliver en værdig afslutning.

Film 2 kan de smide af h... til - hader de latterlige tidsrejser/alternative episoder...de handler alle om det samme ;-/

De burde have cancelled SG Atlantis istedet for, daytime soapoperas står i kø for at få fat i de "talentfulde" skuespillere i den serie.
Gravatar

#8 filmz-omega2005 17 år siden

Yay, glæder mig mega meget til at se hvad der sker i slutningen her. Men jeg er godt nok enig med folk om at man burde have taget et sæssoner mere.
Men hvis de kan afslutte det på en ordentlig måde i en film, så er det jo win :D
Gravatar

#9 nygaardpetersen 17 år siden

Er hel vild med filmen "Star-Gate"! Disse film lyder da spændende, men man skal nok have set serien. Går ikke udfra den har så meget med selve filmen at gøre.
Gravatar

#10 filmz-omega2005 17 år siden

#9 Det er ret begrænset hvor meget de har med hinanden at gøre,ja ;)

Altså jeg ser det lidt sådan, at serien har taget lidt inspiration fra Stargate og derefter fundet på deres eget lille univers / fortolkning :D Men det gør ikke noget, for serien er sku meget god ... men tager da sin tid at se fra ende til anden :p

Skriv ny kommentar: