Medforfatteren til manuskriptet på “I Am Legend”, Mark Protosevich, skal atter arbejde sammen med Will Smith, da Protosevich er i forhandlinger om at skulle skrive DreamWorks’ nye version af det koreanske hit “Oldboy – Hævnen” fra 2003, som Smith udvikler sammen med Steven Spielberg.
Planer om et remake af Park Chan-wooks roste film fra 2003 har fået mange fans til at protestere, men Will Smith kan nu til FilmSchoolRejects.com afsløre, at filmen ikke vil blive en genindspilning, eftersom de ikke vil basere deres projekt på Chan-wooks film, men derimod på Nobuaki Minegishis tegneserie, der lå til grund for originalfilmen.
”Vi arbejder på det nu,” forklarer Smith om projektet. ”Dog ikke på filmen, men på det oprindelige kildemateriale. Der er den originale ‘Oldboy’-tegneserie, som de lavede den første film ud fra. Og det er det, vi arbejder ud fra, ikke en tilpasning af filmen.”
Ved samme lejlighed kan Smith også bekræfte, at han foruden at producere filmen også spiller med i den.
Historien i “Oldboy” følger en mand, der en dag bliver taget til fange og holdt som gidsel i flere år uden forklaring eller kontakt til sin tilfangetager. Efter 15 år vågner han en dag pludselig op og sander, at han er blevet frigivet, har fået penge, en mobiltelefon og tøj. Han sætter derefter en jagt i gang for at få hævn over den uforklarlige frihedsberøvelse og sin mistede familie – uden at vide, hvem der står bag eller hvorfor.
#1 Slettet Bruger [1819444559] 15 år siden
#2 wimmie 15 år siden
Hvis noget er baseret på et andet medie; bog, tegneserie, spil osv. synes jeg netop det er fedt med mange forskellige udgaver og synsvinkler - så kan man jo altid undgå dem man ikke har interesse i. Og det er jo netop ikke et remake af filmen.
#3 Kruse 15 år siden
Men er der nogen der kender til tegneserien, som kan forklare hvor meget anderledes den er end Oldboy filmen?
#4 wimmie 15 år siden
#5 Michael Andersen 15 år siden
#6 Highland Park 15 år siden
#7 filmz-TomViolence 15 år siden
#8 stoffer 15 år siden
#9 wimmie 15 år siden
Spielberg er ikke ligefrem kendt for at lave nemme projekter.
Jeg tror skam de er meget interesserede i at lave en seriøs udgave...om man tror den bliver god kan man jo sagtens diskutere...jeg tror heller ikke den ville kunne måle sig med den koreanske version, men dermed ikke sagt at det bliver noget makværk - jeg stoler stadig på Spielberg :D
#10 filmz-TomViolence 15 år siden