Det er nu officielt blevet bekræftet, at den engelske sangerinde Adele skal synge titelsangen til “Skyfall” – den kommende 23. James Bond-film.
Se også: Daniel Craig fortsætter som James Bond lidt endnu.
Rygterne begyndte at svirre omkring sangerindens involvering i filmen, efter at Adele for et par uger siden blev set uden for studiet, hvor musikken til “Skyfall” bliver produceret. Adele har for manges vedkommende været storfavorit til at indspille den næste Bond-titelsang, siden hun udgav sit storsælgende 2. album “21” i starten af 2011.
I “Skyfall” bliver Bonds loyalitet til M for alvor sat på prøve, da hemmeligheder fra hendes fortid dukker op. Samtidig kommer MI6 under angreb, og Bond må finde og destruere truslen – uanset de personlige omkostninger.
Daniel Craig er tilbage i rollen som James Bond, mens Javier Bardem har rollen som skurken Raoul Silva. Ralph Fiennes, Judi Dench, Ben Whishaw og Naomie Harris kan også opleves i filmen.
Agent 007 begiver sig ud på sin seneste mission 26. oktober, hvor “Skyfall” har dansk premiere.
#21 Highland Park 12 år siden
#22 MonsTruz 12 år siden
Men okay, Chris Cornell har sat en for høj standart!
#23 BN 12 år siden
Kun hvis man mener, at Bond-titelsange skal være ROCK-sange, og det er jeg stærkt imod. Jeg har altid foretrukket den blanding af pop, jazz og orkester/klassisk musik, som især John Barry var garant for.
Men jeg har da overlevet de sidste to gange, selvom det bestemt ikke var min type musik. Hovedsagen er, at selve filmene har været gode.
#24 Kermit 12 år siden
Så må vi høre om sangen har den rigtige Bond-feel.
#25 Jb-film 12 år siden
Underlægningsmusikken har desværre fået en mindre betydning for de seneste James Bond-film.
- Men det gælder også for en del andre nye film.
- Og John Barry/Monty Norman har haft en respektfuld tilgang til James Bond-filmene.
Soundtracks, er ikke bare noget der er der - det skal spille med, med filmen.
Det har John Barry bevist i mange film!
#26 Neranders 12 år siden
Og David Arnold i Casino Royale!
"That's rough, buddy."
#27 Jb-film 12 år siden
Hvor meget har det soundtrack solgt?
#28 Neranders 12 år siden
Ingen anelse, men nu tolkede jeg dit
som udtryk for din personlige og subjektive holdning for John Barrys musik. I anledning af det, og din kommentar om, at musikken i James Bond film har fået mindre og mindre betydning, ville jeg fremhæve David Arnolds musik i Casino Royale, som jeg selv finder ganske sublimt og aldeles fremragende, både i og udenfor filmen.
Jeg nægter at forsvare Casino Royales soundtracks kommercielle omstændigheder, såsom salg, da jeg ikke finder nogen mening i, hverken forsvar eller sammenligning med John Barry's ditto. Derudover er sammenlignings grundlaget for tyndt til det, og slutteligt, så er jeg ikke produktionselskabets regnskabschef, der sidder og holder øje med farven på bundlinjen. Grunden til mit lille småsure opstød er, at jeg slet ikke kan se, hvad salg af soundtrack har med noget at gøre her, men du må meget gerne forklare mig det. :)
Beklager hvis jeg har misfortolket indholdet i #25 til at være mere subjektiv end hensigten.
"That's rough, buddy."
#29 MonsTruz 12 år siden
Ja der er vi jo heldigvis forskellige ;)
Jeg syntes ikke at Bond filmene skal have en bestemt genre musik, som title sang. Det er kun fint at man kan brede det lidt ud.
Og til den nye stil man har med Craig, så syntes jeg bestemt en Rock sang passede rigtig godt til Casino Royal
for mig, behøves en Bond film heller ikke at have en Rock sang, men det skader ikke ;)
#30 BN 12 år siden
Jeg kan nu godt lide David Arnolds underlægningsmusik til de to sidste film - det er kun titelsangene jeg ikke kan lide (selvom den mere symfoniske udgave af Chris Cornells sang i titelsekvensen lige med nød og næppe kunne gå an).
Men dér hvor David Arnolds underlægningsmusik er bedst, er når inspirationen fra John Barry bliver allertydeligst. Den ægte vare, altså Barry selv, forbliver dog uovertruffen. John Barry er en af min allerstørste favoritter blandt filmkomponister.