Efter syv års fravær er Lars von Trier igen tilbage på Cannes Filmfestival med “The House That Jack Built”.

Filmz kunne som det første danske medie tirsdag fortælle, at danske Lars von Trier ikke længere var uønsket som persona non grata til verdens største filmevent i Cannes.

Nu er Trier så officielt inviteret til Cannes med seriemorderfilmen “The House That Jack Built”.

Det bliver dog uden for hovedkonkurrencen, hvilket sandsynligvis skyldes en intern splid hos Cannes-ledelsen.

Trier blev i 2011 således bortvist fra festivalen, fordi han udtalte, at han forstod Hitler.

Samtidig kom Trier sidste år i fokus med #MeToo-anklager fra Björk, der spillede hovedrollen i “Dancer in the Dark”, som Trier netop vandt Guldpalmen i Cannes for i år 2000.



Skriv ny kommentar: