Sony Pictures har nu officielt annonceret, at instruktøren Marc Webb skal stå bag den første film i den nye, dystre “Spider-Man”-franchise om Peter Parkers ungdom.

Webb, der tidligere hovedsageligt har instrueret musikvideoer, har blot en enkelt spillefilm bag sig – debuten “500 Days of Summer”, som dog fik en god modtagelse og blev nomineret til en Golden Globe for bedste film. Filmz’ anmelder skrev om filmen: ”… en romantisk komedie for dem, som normalt ikke kan fordrage romantiske komedier.”

Ifølge Sony skulle Marc Webb være et godt valg, da “500 Days of Summer” portrætterede unge mennesker nøjagtig på samme måde, som Sony ønsker med deres nye “Spider-Man”.

Der spekuleres nu i, at det muligvis også kan betyde, at stjernen fra “500 Days of Summer” – Joseph Gordon-Levitt – vil følge med Webb og iføre sig Spider-Man-kostumet i den kommende film, men dette er endnu ikke bekræftet.

Den nye “Spider-Man” vil blive skrevet af James Vanderbilt, der tidligere har stået bag David Finchers dystre seriemorder-thriller “Zodiac”. Filmen forventes klar i 3D i 2012.

Se også: Den nye “Spider-Man” bliver mere dyster – i stil med “Batman Begins”.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#21 Dragon_Claw 14 år siden

Kviesgaard (20) skrev:
Hvad er der egentlig af instruktører, gode som slette, der har startet karrieren som musikvideoinstruktør?


Wiki er din ven: http://en.wikipedia.org/wiki/Music_video_director ;-)
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#22 Kviesgaard 14 år siden

#21

Takker for linket.

Kan se der kun er nogle stykker, som jeg er bekendt med.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#23 Balrog-of-doom 14 år siden

Ja det skal da nok blive spændende med en 500 days of summer-inspireret spiderman-film der skal forestille at blive dyster og hva folk nu snakker om.. Spiderman er færdig.. Lad os få en ny filmatisering om 20-30 år .. Ikke nu ! Og hva fan' er det for noget at hyre en instruktør der kun har én film på tapetet.. Skal den laves så voldsom som overhovedet muligt er det nok en idé og hyre en der har erfaring..
"Why So serious??"
Gravatar

#24 The Butcher 14 år siden

SHIT :(. Hvis man overhoved skal give Spiderman en chance til skulle man altså have fundet en person med mere erfaring eller med et større navn. Dog håber jeg, at de vil fokusere mere på skurkene i den næste franchise, da de 2 sidste film led under ikke at fokusere nok på dem. Karakterene fremstod svage. Til tider latterlige.

Skriv ny kommentar: