Til trods for fantastiske salgstal i Kina, der lagde ud med en rekord på åbningsdagen, så er det snart slut med at se James Camerons “Avatar” i det kommunistiske land – i hvert fald i 2D.
Avisen Apple Daily fra Hong Kong beretter, at biograferne, der viser filmen i 2D, er blevet beordret af myndighederne til at pille filmen af programmet senest på lørdag. Det drejer sig om 1.628 lærreder.
Årsagen er ifølge avisen, at filmen er for stor en succes og dermed har tjent for mange penge og stjålet markedsandele fra kinesiske film. Der er også et politisk twist, idet Na’viernes kamp i filmen mod mennesket, der vil forflytte dem for at få fat i værdifulde ressourcer, bringer paralleler med eksproprieringen af fattige kinesere.
Samtidig har den kinesiske storfilm “Confucius” med Chow-Yun Fat i hovedrollen premiere på fredag – en film, der er støttet af den kinesiske stat med, hvad der svarer til 15 millioner kroner.
Det vil dog stadig være muligt at se “Avatar” i de 900 3D-biografer, der viser den.
Se også: ”Avatar” og James Cameron vinder Golden Globes.
#1 KVASAR 14 år siden
#2 mr gaijin 14 år siden
Gad vide om russerne noget lignende, da "Star Wats" udkom. "Hey, ham der Darth Vader opfører sig som Stalin! Shit, det havde vi aldrig opdaget, hvis ikke det var for denne film."
#3 Rasputinoch 14 år siden
#4 KEiZ 14 år siden
#5 Yoda 14 år siden
Herhjemme burde man implementere samme metode på ALLE Regner Grastens film.
#6 Tang 14 år siden
#7 Rasputinoch 14 år siden
#8 moviefan20 14 år siden
#9 puffin 14 år siden
DR skriver også:
#10 KVASAR 14 år siden
Prøv at spørge bruce, men det drejer sig om nogle bomuldsmarker.