Det naturvidenskabelige tema går igen bag om produktionen.

Instruktør Christopher Nolan er meget praktisk i sin eksekvering af stunts og eksplosioner. Til eksempelvis 2020’s “Tenet” blev et Boeing 747-fly sprængt i luften i stedet for at animere eksplosionen. Nu kan cinematograf Hoyte Van Hoytema, som har arbejdet på Nolans “Oppenheimer”, berette, at samme tilgang også var udgangspunktet for filmen om atombombens fader. Ingen special effects blev brugt, da Nolan skulle optage sekvensen med Oppenheimers Trinity Test: Den første dokumenterede atomprøvesprængning.

Hoytema fortæller, at det ikke var muligt at lave en falsk eksplosion i samme skala som en rigtig atombombe, så i stedet blev diverse filmtricks anvendt til at give fornemmelsen af en rigtig eksplosion. Sammen med Nolan og to effektspecialister lavede de diverse videnskabelige eksperimenter: “Vi byggede akvarier med strøm i. Vi dryppede sølvpartikler ned i dem. Vi fik støbt metalliske balloner, som blev antændt fra indersiden. Vi smadrede ting ind i hinanden så som bordtennis eller lod objekter spinne rundt.”

Alle de små eksperimenter blev kombineret og lavet i en større skala, så filmholdet kunne optage den 10 minutter lange sekvens med sprængningen. Den reelle optagelse, og historien bag dets udførelse, ønsker filmholdet ikke at offentliggøre.

“Oppenheimer” havde premiere torsdag den 20. juli.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Squeszh 1 år siden

"Vi smadrede ting ind i hinanden så som bordtennis"...

Mon ikke der skulle stå bordtennisbolde?

Skriv ny kommentar: