Den 3. oktober er der biografpremiere på den danske thriller “Kvinden i buret”, som er den første af i alt fire planlagte film om Afdeling Q – en særlig politienhed, der efterforsker gamle, uopklarede sager. Men allerede før premieren på etteren begynder man at skyde toeren, “Fasandræberne”, der ligesom “Kvinden i buret” er baseret på Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q-agenterne Carl Mørck og Assad.

Se også: Ny trailer til “Kvinden i buret” med Nikolaj Lie Kaas.

“Fasandræberne” starter vi i 1994, hvor et tvillingepar findes brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger i retning af en gruppe rigmandsbørn fra en nærliggende kostskole, men sagen lukkes, da en lokal outsider erklærer sig skyldig og dømmes for mordene.

20 år senere ender sagen på vicekriminalkommissær Carl Mørcks skrivebord, og han indser hurtigt, at noget er galt. Carl og hans assistent, Assad, genoptager sagen og finder frem til et gammelt nødopkald fra en desperat pige, der tilsyneladende kender til mordene. Snart bliver de to kastet ud i en intens søgen efter pigen, Kimmie, der har været forsvundet, siden mordene fandt sted.

Men Carl og Assad er ikke de eneste, der jagter Kimmie, da hendes viden er til stor fare for en gruppe indflydelsesrige mænd i toppen af samfundet, og de vil gøre alt, hvad de kan, for at forhindre fortiden i at indhente dem.

Ligesom “Kvinden i buret” instrueres “Fasandræberne” af “Klovn: The Movie”-instruktøren Mikkel Nørgaard, mens manuskriptet er skrevet af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, som sammen skrev “En kongelig affære” og “Mænd der hader kvinder”. Optagelserne går i gang den 22. september og foregår i både Nordtyskland og København. Filmen får biografpremiere engang i oktober 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden

Fasanjægerne eller Fasandræberne? Make up ur mind :-)
Doctor Last Warning
Gravatar

#2 The Insider 11 år siden

Mmmmm.... fasan....
War. War never changes.
Gravatar

#3 Omni 11 år siden

The Insider (2) skrev:
Mmmmm.... fasan....


Google-magic:
http://www.saxo.com/dk/fasandraeberne_jussi-adler-...

;)
Gravatar

#4 HonoDelLoce 11 år siden

Det er sjovt, hvordan vi i Danmark ofte hører om problemer med at få finansieringen igennem til mindre film, men fordi en bog-serie har solgt godt, så føler vi os så sikre på filmudgavernes succes, at vi straks sætter i gang med at lave fire film og poste en masse penge i det, uanset om den første film bliver en succes eller ej.

Ikke fordi jeg ikke tror, at Kvinden i Buret vil blive en succes, for det føler jeg mig da helt overbevist om, at den nok skal. Det er bare underligt, at man ikke i det mindste vælger at sige, at man vil lave fire film - såfremt den første bliver vel modtaget af publikum. Det er trods alt dem, der skal betale for festen, hvis det hele skal løbe rundt.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#5 X&O 11 år siden

HonoDelLoce (4) skrev:
Det er sjovt, hvordan vi i Danmark ofte hører om problemer med at få finansieringen igennem til mindre film, men fordi en bog-serie har solgt godt, så føler vi os så sikre på filmudgavernes succes, at vi straks sætter i gang med at lave fire film og poste en masse penge i det, uanset om den første film bliver en succes eller ej.

Ikke fordi jeg ikke tror, at Kvinden i Buret vil blive en succes, for det føler jeg mig da helt overbevist om, at den nok skal. Det er bare underligt, at man ikke i det mindste vælger at sige, at man vil lave fire film - såfremt den første bliver vel modtaget af publikum. Det er trods alt dem, der skal betale for festen, hvis det hele skal løbe rundt.


Det er et spørgsmål om at sælge et etableret brand i stedet for noget originalt. Det er nærmest også det eneste Hollywood gør. To tredjedele eller noget i den stil af alt Hollywood poster ud er baseret på en tidligere film (2'er), bog, tegneserie, computerspil etc. Marketingmæssigt er det sund fornuft.

Skriv ny kommentar: