For første gang i Oscar-uddelingens 80-årige historie vil man i det kommende show til februar næste år kunne finde filmreklamer i reklamepauserne under uddelingen.

Tidligere har man haft strenge regler om, at man ikke ville vise reklamer for film under Oscar-uddelingen, da man ikke ville risikere, at det kunne se ud som om, at filmstudierne havde “købt” sig ind i showet og derfor kunne have indflydelse på resultatet.

I et forsøg på at forny showet – der sidste år satte rekord med laveste seerantal nogensinde – har man nu besluttet at tillade filmreklamer – dog med en række betingelser. Filmene, der reklameres for, må tidligst have premiere til april, hvormed det ikke bliver muligt at reklamere for nogen af de nominerede film. Det er desuden ikke tilladt at reklamere for sequels eller prequels til film, der er nominerede.

Hver filmdistributør må kun købe ét reklamespot, og spottet må ikke tidligere have været vist. I reklamen må ordene Oscar og Academy Awards ikke indgå, og spottet må kun reklamere for en enkelt film.

Ud over det økonomiske aspekt – hvert 30-sekunders reklamespot koster omkring 1,8 mio. dollars – håber Oscarakademiet, at det nye tiltag kan skabe lidt fornyet interesse omkring Oscar-showet, hvis man fx. kan præsentere eksklusive, nye spots til film som “Transformers: Revenge of the Fallen”, “G.I. Joe” og “Terminator Salvation”.

Det 81. Oscar-show løber af stabelen 22. februar, 2009.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 maniac 16 år siden

håber Oscarakademiet, at det nye tiltag kan skabe lidt fornyet interesse omkring Oscar-showet, hvis man fx. kan præsentere eksklusive, nye spots til film som "Transformers: Revenge of the Fallen", "G.I. Joe" og "Terminator Salvation"


For de bliver klart Oscar-materiale, de film :)
Gravatar

#2 DarkLight 16 år siden

Hvem skulle stå på scenen?
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#3 elwood 16 år siden

Mener ik det er blevet offentlig gjort endnu.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#4 Riqon 16 år siden

God ide. Det ville da klart gøre showet lidt mere interessant.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 Zabriskie 16 år siden

#4

Ikke for mit vedkommende. Kan ikke se hvordan reklamer vil trække flere seere til
Le temps détruit tout
Gravatar

#6 filmz-Sichlau 16 år siden

maniac.dk (1) skrev:
For de bliver klart Oscar-materiale, de film :)


Nu var den første Transformers film altså nomineret til 3 oscars, dårlig eller ej.
Gravatar

#7 wimmie 16 år siden

#5 Det tror jeg da klart de vil

Anyway, jeg synes nu at ideen er fin, men hvis det bliver i reklamepauserne kan vi danskere jo være ligeglade...der skal vi jo bare lytte til platte kommentatorer.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#8 kasperfmn 16 år siden

#5 Det er jo ikke reklamer på sin vis, men nye og ekslusive trailere for projekter som der måske ikke har haft nogen form for offentlig promotion før Oscar uddelingen.
Gravatar

#9 Zabriskie 16 år siden

#6

Hej Jesper
Le temps détruit tout
Gravatar

#10 thomas040 16 år siden

Det bliver sgu et godt film år at være fanboy i. G.I. Joe, Transformers og Terminator?! Awesome!
Failure is a zero out.

Skriv ny kommentar: