Det måske mest overraskende og dramatiske øjeblik under Oscar-showet kom, da instruktøren Roger Ross Williams skulle holde takketale for prisen for bedste dokumentarkortfilm for “Music by Prudence”.
Midt under takketalen blev Williams afbrudt af en kvinde, som skubbede sig ind foran ham og i stedet brugte hans taletid, mens Williams undrende så til. Han har senere udtalt, at oplevelen var lidt chokerende.
Kvinden viste sig senere at være en af filmens producere, Elinor Burkett, som dog kun kort havde arbejdet på filmen – med en del problemer til følge, hvilket resulterede i et søgsmål, som dog blev løst, inden det kom for retten.
Oscar-reglerne slår fast, at det kun er filmens instruktør, som må holde takketale, og efter sigende forsøgte Williams’ 87-årige mor at spænde ben for Burkett med sin stok, da hun så, at den emsige producer var på vej op mod scenen.
Klippet med Oscar-dramaet kan ses her.
#1 Notional 14 år siden
#2 stoffer 14 år siden
#3 NightHawk 14 år siden
#4 Bony 14 år siden
#5 Highland Park 14 år siden
#6 tiany 14 år siden
#7 Riqon 14 år siden
#8 anders the gamer 14 år siden
Som det viser sig ud fra det interview er det ord mod ord om hvem der oprindeligt kom med ideen til filmen etc.. Med andre ord ved vi ikke hvem der har ret i denne sag, og derfor burde Filmz har valgt en lidt mere neutral tone i nyheden, og ikke på forhånd fordømme producenten med ord som "emsig".
Det eneste vi ved er at producenten brød reglerne ved at tale. Men hvis filmen oprindeligt havde været hendes ide, og den ide er blevet ændret betydeligt af instruktør/HBO, så er hendes handlinger pludselig ikke så slemme.
Men det kan vi (inklusiv Filmz) aldrig vide, og derfor burde Filmz have valgt en lidt mere neutral tone ift. de to parter.
Saladin: Nothing....Everything!
-Kingdom of Heaven
#9 Collateral 14 år siden
#10 Lars.dk 14 år siden