Det er næppe nogen nyhed, at den danske filmskat ikke just har fået den fornemmeste behandling af de danske filmselskaber, som har negligeret ordentlige udgivelser af danske klassikere som f.eks. Carl Th. Dreyers værker.
Se også: Filmz Classics: Carl Th. Dreyer – Dansk films store geni.
Men nu kommer en dansk filmklassiker endelig til at se dagens lys – for første gang i over 50 år.
Der er tale om Erik Ballings “Qivitoq – Fjeldgængeren” fra 1956, der aldrig tidligere er blevet udgivet på hverken vhs eller dvd. Filmen blev som den første danske nogensinde nomineret til en Oscar og er ikke mindst blevet hyldet for dens spektakulære scenografi på verdens største ø, Grønland.
Filmen følger den unge lærerinde Eva (Astrid Villaume), som ankommer til Grønland for at overraske sin forlovede (Bjørn Watt Boolsen), men finder ham i armene på en anden kvinde. Såret og ulykkelig søger hun tilflugt hos udstedsbestyreren Jens Lauritzen (Poul Reichhardt) i den lille, idylliske fangerbygd Sermilik. På overfladen virker Lauritzen menneskesky og aggressiv. Men snart finder Eva ud af, at hun ikke bærer bygdens eneste knuste hjerte…
Filmen er blevet nyscannet og gennemrestaureret – arbejdet er blevet ledet af Tove Jystrup, som Filmz TV talte med i forbindelse med restaureringsarbejdet på de gamle “Olsen Banden”-film.
Se også: Filmz TV: “Olsen Banden” – bag om restaureringen på Blu-ray.
“Qivitoq – Fjeldgængeren” kan fås på dvd 4. januar.
#11 Thomsen 14 år siden
Det er jo "Megan Fox" - hvad havde du forventet? Selv efter snart et års medlemskab har han endnu ikke forfattet et eneste bare nogenlunde intelligent indlæg.
#12 Jb-film 14 år siden
Muligvis har Qivitoq i længere tid været i DVD-støbeskeen og Blu-ray formatet stadig er for dyrt til det helt store sus på Blu-ray?
Men så længe der stadig er købere til DVD, så kaster Nordisk Film sig nok ikke hovedkulds ind på Blu-ray.
#13 myshkin 14 år siden
- internet anonymous
#14 The Insider 14 år siden
#15 Lars.dk 14 år siden
#16 jessup 14 år siden
#17 Jb-film 14 år siden
Jeg har for nylig set traileren til Qivitoq på Blu-ray - på den med Olsen Banden går amok.
Filmen må jeg vente med at se - det er i første omgang på grund af nysgerrighed, at den er købt.
Salgstallene for Olsen Banden på Blu-ray må give et fingerpeg om Nordisk Film stadig er på Blu-ray fronten.
Mange danskeres tilfredshed med danske film på DVD spiller nok også ind - men hvad hjælper det, at ekstramaterialet er nedprioriteret i forhold til DVD? - Nordisk Film følger jo trop på andre selskaber, som heller ikke altid har ekstramateriale på genudgivelser på Blu-ray.
Under alle omstændigheder, så ser traileren spændende ud, så den skal sikkert købes på DVD.
#18 Highland Park 14 år siden
http://ibyen.dk/ECE1149125/oscar-nomineret-dansk-s...
#19 midas 14 år siden
Så det vil sige vi også kan forvente et godt interview omkring denne film og dennes restaurering? :D Og evt. om der er flere film i støbeskeen?
#20 The Insider 14 år siden