Oscar-showets producere har for vane at lave om på det traditionsrige show fra år til år, hvilket sjældent falder i alles smag.

Også i år vil showet skille sig ud i forhold til sidste års uddeling, men denne gang dog bl.a. med tiltag, der genetablerer tidligere shows traditioner.

– Filmmontager: Producerne har droppet de filmmontager, der nogle gange er blevet vist under showet – f.eks. sidste år, hvor en længere montage hyldede gysergenren. Årsagen er, at producerne mener, at montagerne gør en i forvejen lang Oscar-uddeling længere.

– Talerne til de nominerede: Producerne har også valgt at droppe de taler, som skuespiller-kollegerne har holdt på scenen for de nominerede for bedste skuespiller, når priserne til disse skulle uddeles. Dermed nåede den nye præsentationsmåde kun at få to år.

– Bedste sang: I år har man valgt igen at vise numre med de enkelte nominerede for bedste sang. Bl.a. vil Randy Newman optræde med sangen “We Belong Together” fra “Toy Story 3”, Mandy Moore og Zachary Levy vil sammen med komponisten Alan Menken fremføre “I See The Light” fra “To på flugt”, og Gwyneth Paltrow vil synge “Coming Home” fra “Country Strong”.

Oscar-showet løber af stabelen 27. februar.

Se også: Oscar-filmene er fulde af løgn.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#21 RaGa_MuFFiN 13 år siden

Ahh så mangler vi bare Billy Crystal! :)
Gravatar

#22 wimmie 13 år siden

Jeg elsker nu montagerne.... men de andre ændringer er fine nok :)

Èn ting de gerne må vende tilbage til, er at vise små klip af skuespilspræstationerne når de nominerede i skuespilskategorierne bliver nævnt - dét savner jeg lidt.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#23 Skeloboy 13 år siden

wimmie (22) skrev:
Èn ting de gerne må vende tilbage til, er at vise små klip af skuespilspræstationerne når de nominerede i skuespilskategorierne bliver nævnt - dét savner jeg lidt.

Ja, for pokker. Det mangler rigtig meget.

Og så skal Æres-Oscaren tilbage igen!
Gravatar

#24 frahm-2 13 år siden

Skeloboy #23 skrev:
Og så skal Æres-Oscaren tilbage igen!

Enig. Man behøver ikke at uddele både Thalberg award og Jean Hersholt mv. Men en æresoscar til en af de helt store, det manglede da bare.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#25 Skeloboy 13 år siden

#24 - jeps. Det er dæleme ærgeligt, det er rykket til november...
Gravatar

#26 X&O 13 år siden

RaGa_MuFFiN (21) skrev:
Ahh så mangler vi bare Billy Crystal! :)


Indeed.

Skriv ny kommentar: