Oscar-showets producere har for vane at lave om på det traditionsrige show fra år til år, hvilket sjældent falder i alles smag.

Også i år vil showet skille sig ud i forhold til sidste års uddeling, men denne gang dog bl.a. med tiltag, der genetablerer tidligere shows traditioner.

– Filmmontager: Producerne har droppet de filmmontager, der nogle gange er blevet vist under showet – f.eks. sidste år, hvor en længere montage hyldede gysergenren. Årsagen er, at producerne mener, at montagerne gør en i forvejen lang Oscar-uddeling længere.

– Talerne til de nominerede: Producerne har også valgt at droppe de taler, som skuespiller-kollegerne har holdt på scenen for de nominerede for bedste skuespiller, når priserne til disse skulle uddeles. Dermed nåede den nye præsentationsmåde kun at få to år.

– Bedste sang: I år har man valgt igen at vise numre med de enkelte nominerede for bedste sang. Bl.a. vil Randy Newman optræde med sangen “We Belong Together” fra “Toy Story 3”, Mandy Moore og Zachary Levy vil sammen med komponisten Alan Menken fremføre “I See The Light” fra “To på flugt”, og Gwyneth Paltrow vil synge “Coming Home” fra “Country Strong”.

Oscar-showet løber af stabelen 27. februar.

Se også: Oscar-filmene er fulde af løgn.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#1 MMB 13 år siden

Jeg synes faktisk, at alle de nævnte ændringer er positive.
Gravatar

#2 Lawman. 13 år siden

Fint med mig. Montagen var ikke noget at råbe hurra for, og talerne til de nominerede skuespillere var sgu lidt fesent. Fedt at sangene er kommet på banen igen!
Gravatar

#3 elwood 13 år siden

En lille ting, han stave nu ikke Alan Menkin, men Alan Menken 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#4 X&O 13 år siden

Foeller (1) skrev:
Jeg synes faktisk, at alle de nævnte ændringer er positive.


Helt enig, og eftersom de alle sammen er nye, beviser det at det var dårlige tiltag i første omgang. Hvis de så bare ville indrømme det var fejl, i stedet for at kalde det nye påfund.

Men godt at høre. Især fordi det for mit vedkommende er et år hvor jeg syntes de nominerede sange er rigtig gode.
Gravatar

#5 Collateral 13 år siden

Jeg kunne ellers godt lide ideen med talerne, men er da spændt på hvordan det bliver i år.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#6 Fuzhi2 13 år siden

Oh nej, nu skal vi igen mindes om hvor håbløs kategorien bedste sang er ved at trække den ud i en halv time.
Gravatar

#7 MaxHHansen 13 år siden

Fuzhi2 (6) skrev:
Oh nej, nu skal vi igen mindes om hvor håbløs kategorien bedste sang er ved at trække den ud i en halv time.


Hvorfor håbløs?
Gravatar

#8 Fuzhi2 13 år siden

MaxHHansen (7) skrev:
Hvorfor håbløs?


Fordi kategorien ingen troværdighed har. Der er næsten altid tale om 3-4 håbløse sange og 1-2 rimelige. Selv hvis man kun ser på de sange som har vundet oscars de foregående år (se http://www.eudesign.com/oscars/osc-bsng.htm ) er der tale om en ret middelmådig samling sange. En af årsagerne til dette er de meget restriktive krav der stilles for at blive nomineret.
Gravatar

#9 Kaversmed 13 år siden

#6 Er helt enig
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#10 Slettet Bruger [1824551899] 13 år siden

Angående talerne så har producerne udtalt, at de har "stjålet" noget fra 1970 som de vil bruge i showet. Om det så er Oscar showet 1970 eller det er film udgivet i 1970 er så spørgsmålet

Er det sidstnævnte skal det nok blive spændende eftersom det var året hvor der var en hel del som ikke mødte op for at modtage deres oscar. Blandet George C. Scott og Francis Ford Coppola samt Glenda Jackson og Helen Hayes.
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.

Skriv ny kommentar: