HorrorMovies.ca kan fremvise otte klip fra den kommende gyser “The Mist”, der er baseret på en historie af Stephen King.

Filmen foregår i en lille by, der under en bizar tåge bliver angrebet af en horde blodtørstige væsner. Rygter omkring væsnernes oprindelse begynder dog at pege mod en nærliggende hemmeligholdt militærbase og et mystisk eksperiment.

På rollelisten til “The Mist” finder man bl.a. Thomas Jane, Andre Braugher, Laurie Holden og William Sadler. Filmen er instrueret af Frank Darabont, som har instrueret de to dramaer “En verden udenfor” og “Den grønne mil”, der også var baserede på historier af Stephen King

“The Mist” sænker sig over de amerikanske biografer 21. november.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 x marks the spot 16 år siden

Jeg har aldrig forstået, hvorfor der bliver lagt så mange klip ud. Hvori ligger spændingen så i at se den i biografen eller på dvd, når det meste allerede er set i utallige teasers/trailers + de 8 klip??? Jeg vil personligt ikke vide for meget om plottet forinden.

Hvad mener I andre om alle de klip og trailers??
"Do, or do not. There is no try".
Gravatar

#2 Bohemian 16 år siden

Ser dem ikke,springer for det meste klip over hvis det er film jeg godt kunne finde på at se i bio
Free in serenity.

Skriv ny kommentar: