Den overnaturlige gyser “Paranormal Activity”, der er blevet lavet for blot 15.000 dollars, kan snart kaldes en vaskeægte blockbuster, efter at den i weekenden vil passere en omsætning på 100 millioner dollars.

Filmen bliver dermed den mest omsættende thriller igennem de sidste 10 år med en R-rating – hvilket betyder, at den i USA er forbudt for unge under 17 år uden en voksen ledsager.

“Paranormal Activity” følger parret Katie og Micah, der lever lykkeligt i deres nye hjem, indtil en dag, hvor der begynder at ske mystiske ting – især om natten, når de sover. Katie, der som barn oplevede en række ubehagelige, overnaturlige hændelser, frygter, at disse ting er fulgt efter hende i det nye hus.

“Paranormal Activity” hjemsøger de danske biografer 4. december.

Se også: Ny trailer til årets mest hypede gyser – “Paranormal Activity”.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Crash 15 år siden

Virkelig imponerende at budgettet er så lavt, og så at den blev sådan en succes - thumps up!
Gravatar

#2 Thomsen 15 år siden

Det er virkeligt vildt. Forhåbentligt har det den effekt, at de amerikanske filmproducenter kan se indtjeningspotentialet i nye spøgelseshistorier som alternativ til den endeløse række af genindspilninger.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#3 Mhmaha 15 år siden

Tillykke med succesen da. Ikke en specielt god film efter min mening..
Filmen havde sine øjeblikke, men den er LANGT fra så uhyggelig som al hypen får den til at fremstå som.
Gravatar

#4 filmz-loke76 15 år siden

Utroligt hvad internet hype kan gøre for en lort i et handycam. Det var da nok sådan ca den ringeste film ever, Böll er fandme et geni ved siden af. Men en oscar i marketing helt sikkert.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#5 filmz-Narniabæver 15 år siden

Der er noget at se frem til!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#6 filmz-Sichlau 15 år siden

Det er flot, men Blair Witch Project om igen. Jeg tvivler dog på at markedsføringen er medregnet i de $15.000...
Gravatar

#7 chandler75 15 år siden

# 6 Nej, det er den ikke - men det meste af markedsføringen er jo sket via gratis hype på nettet.

Det er nærmere filmens fans og hypen, der har "markedsført" filmen overfor filmselskabet og fået dem til at sætte den op i så mange biografer...
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#8 mds 15 år siden

Helt sikkert den ringeste film jeg har set i år, hvis man er til åndernes magt er filmen sikkert creme de la creme.
Gravatar

#9 Ericmase 15 år siden

Det var satme en billig film, men en stor succes!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#10 nielsbrinch 15 år siden

Det er da en god film, men rigtigt nok at den ikke lever op til sit hype. Den var skræmmende nok til at holde i hånd med den søde pige der sad ved siden af. Hvad mere kan man kræve af en gyser?

Skriv ny kommentar: