I kølvandet på Paris Hiltons reality-show “Paris Hilton’s My New BFF” vil Hiltons ven, “American Idol”-værten Ryan Seacrest, nu lave en sitcom over hendes livsstil.
De to arbejder for tiden sammen omkring nogle idéer til, hvad showet præcist skal handle om. Seacrest udtaler bl.a., at showet vil være af en kaliber, som er perfekt til den bedste sendetid.
”Paris kommer til at være showets stjerne. Paris kommer til at spille en meget smart og sjov Paris Hilton. Nogle af de ting, hun render ind i, er virkelig interessante, og hvis vi blander det sammen med et manus, så tror jeg, at det bliver meget morsomt,” udtaler Seacrest.
Udover “Paris Hilton’s My New BFF” har Paris Hilton tidligere medvirket i showet “The Simple Life” med veninden Nicole Richie.
#11 Petrescu 16 år siden