Hollywood Reporter har netop offentliggjort, at Paul Bettany (“Da Vinci mysteriet”) får en hovedrolle i det kommende drama “The Secret Life of Bees”, der udspilles i 1960’ernes USA, og som netop har påbegyndt optagelser.
Paul Bettany skal spille en enkemand og far til den 14-årige pige Lily Owen, der spilles af den unge og populære skuespillerinde Dakota Fanning.
Lily bliver overset af sin far og drømmer sig tilbage til den gang, hvor hun blev passet af sin nu afdøde mor, Deborah, som hun knapt kan huske. Deborah ses i en række flashbacks i filmen og spilles af Hilarie Burton (“One Hill Tree”). Alt, hvad Lily har tilbage fra sin mor, er et lille billede af en sort Madonna, hvorpå der er skrevet ordene “Tiburon, South Carolina” bagpå.
I filmen er der en underliggende og lidt mystisk historie om en tragisk begivenhed mellem Deborah og Lilly, hvilket datteren forsøger at fortrænge ved at drømme om de gode tider med moderen.
Undervejs flytter far og datter til en lille bi-farm hos tre søstre, som forsøger at lære dem alt om biavl. Søstrene spilles af de to sangerinder Queen Latifah og Alicia Keys samt Sophie Okonedo (“Hotel Rwanda”, “Æon Flux”).
Gina Prince-Bythewood (“Love & Basketball”) er instruktør, og filmen er baseret på en bog af Sue Monk Kidd.
#1 Riqon 16 år siden
#2 Michael Andersen 16 år siden
#3 Riqon 16 år siden