“22 July”-instruktør Paul Greengrass afslører eksklusivt til Filmz, at han ønskede en bred biograf-premiere til sin Netflix-film.

I går havde “22 July” biograf-premiere i Danmark og resten af Skandinavien. Det var første gang nogensinde, at en Netflix-film fik ordinær biograf-premiere – endda seks dage før den globale Netflix-premiere.

Parallelt med Netflix-premieren får Paul Greengrass-filmen biograf-premiere verden over i mere end 100 biografer.

Men biograf-premieren har mere været af navn end af gavn. Netflix har således ingen ambitioner om stor biograf-succes til “22 July”, forklarer ekspert til Filmz – læs om det her.

Således har Netflix syltet den danske premiere, hvilket førte til, at kun otte personer indløste billet til gårsdagens store premiere på “22 July” – læs om det her.

Filmz har derfor henvendt sig direkte til Paul Greengrass i sagen.

Nu svarer “Jason Bourne”-instruktøren eksklusivt på Filmz’ spørgsmål i sagen, som Netflix ellers har nægtet at besvare.

For er syv eftermiddagsvisninger i en lille sal i Palads-biografen virkelig tilfredsstillende for Greengrass?

”Syv gange er bedre end seks… Distributionen er ude af mine hænder. Naturligvis er filmen et kontroversielt emne, så det er klogt at behandle det med forsigtighed,” siger Greengrass til Filmz.

Der har været spekuleret i, at det er Greengrass, der selv har insisteret på, at Netflix skal bryde med princippet om simultan-release – at biograferne ikke må vise Netflix-film før Netflix.

Nu bekræfter Greengrass, at det er ham, som har ønsket biograf-premieren før Netflix-releasen:

”Det er sandt. Jeg har aldrig skjult mine ambitioner om at dele denne film vidt og bredt.”

Ægtheden af Twitter-profilen er blevet verificeret igennem Paul Greengrass’ management.

Paul Greengrass 22 July Netflix biograf premiere / Filmz.dk



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Bachone 6 år siden

Det lyder meget neutralt.

Skriv ny kommentar: