Penelope Cruz og instruktøren Pedro Almodovar, som arbejdede sammen på “Volver”, slår sig sammen igen på projektet “El Piel Que Habito”.
Filmen tager udgangspunkt i forfatteren Thierry Jonquets roman “Mygale”. Bogen omhandler en plastickirug, som tager en grusom hævn over en række mænd, der har voldtaget hans datter.
Det forlyder dog, at filmen vil være en del anderledes, og at kun en enkelt scene fra bogen vil blive bibeholdt.
Manuskriptet er endnu ikke skrevet færdigt, og det vides derfor ikke, om filmen vil blive Almodovars næste projekt.