Den altid muntre og eftertænksomme plysbjørn Peter Plys har nu fået sit navn foreviget på Hollywoods Walk of Fame, hvor en stjerne er blevet tilegnet den populære børnebogs- og tegnefilmsfigur.

Den kendte honningglade bjørns stjerne blev afsløret ved en ceremoni foran Disney Soda Fountain på Hollywood Boulevard. Begivenheden, som fandt sted tirsdag, faldt sammen med Plys’ 80 års jubilæum, såvel som Walt Disney Home Entertainments dvd-udgivelse af filmen “Peter Plys: Jagten på den forsvundne Jacob”.

Forfatteren A. A. Milne udgav sin første “Peter Plys” bog om de vidunderlige eventyr i hundredemeterskoven i 1926, og den netop udgivne “Jagten på den forsvundne Jacob” er baseret på en af den berømte forfatters originale historier.

Peter Plys har gennem de sidste par år haft stor succes med en række nye biograffilm og kunne senest opleves på det store lærred i “Peter Plys og Hafferlaffen”.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 ajust 18 år siden

Det manglede da også bare..
Gravatar

#2 elwood 18 år siden

Hehe tillykke med det da 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 filmz-Cyberdog 18 år siden

Ja så kommer Terkel vel også ned at ligge?
Samlingen:
http://www.intervocative.com/dvdcollection.aspx/Cyberdog1971
Gravatar

#4 filmz-Bummerten 18 år siden

Peter Plys er da den sejeste bamse nogensinde!! :D

Han skal da ha en sten/flise!
-My name isn't Adam We!
-Or is it? What number did you dial?
-Don't ever call me again! - I showed him

Skriv ny kommentar: