Producerne Dino og Martha De Laurentiis har hyret Peter Webber (“Girl With a Pearl Earring”) til at instruere “Behind the Mask”, den kommende prequel om psykopaten Hannibal Lecter.
Filmen vil blive baseret på bogen, som forfatteren Thomas Harris i øjeblikket arbejder på.
Dino De Laurentiis fortæller om filmen, som vil forklare hvordan Lecter udviklede sin specielle appetit for ondskab: ”Det er en hævnhistorie, der viser hvorfor han blev kannibal. Men han dræber folk, som publikum ønsker dræbt, så samtidig med at der er en naturlig afsky, bevares sympatien mod Hannibal.”
Optagelserne på produktionen vil blive påbegyndt til maj, og filmen får efter planen premiere i sommeren 2006. Producerne og instruktøren vil snart begynde at lede efter unge skuespillere, der skal spille Lecter i tre vigtige stadier af hans liv.
#1 Martindan 20 år siden
#2 Tylerdurden 20 år siden
#3 filmz-gimleno1 20 år siden
#4 maniac 20 år siden