Danske biografgængere får ikke mulighed for at se “The Simpsons”-kortfilm før “Onward”.

Pixar-fans ved, at før en ny Pixar-film, så bliver der vist en lille kortfilm fra kommende Pixar-talenter. Disse animationsfilm kommer endda typisk i spil til en Oscar for bedste animerede kortfilm.

Men den tradition blev for første gang brudt med premieren på “Coco”, hvor der ikke blev vist en Pixar-kortfilm før hovedfilmen.

Derimod viste Disney kortfilmen “Olaf’s Frozen Adventure” før “Coco” – dog ikke i de danske biografer.

Nu åbner Pixar igen op for gæster fra andre dele af Disney-imperiet som optakt til “Onward”, der på dansk har titlen “Fremad”.

Denne gang er det Fox-vennerne fra “The Simpsons”, der fremviser kortfilmen “Playdate with Destiny” før “Onward”.

Danske “The Simpsons”-fans får dog ikke den mulighed, da “Playdate with Destiny” ikke bliver vist i Danmark, fortæller Disney til Filmz.

Læs også ‘Pixars næste er “Onward” – her er de danske stemmer til “Fremad”‘.

“Fremad” får dansk premiere den 5. marts.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: