Tre César-priser til Roman Polanski-filmen “Officer og spion” blev for meget for Adéle Haenel.

Hun var selv nomineret i kategorien Bedste kvindelige skuespiller for præstationen i “Portræt af en kvinde i flammer” ved den franske pendant til Oscar-showet, César.

Men Adéle Haenel valgte alligevel at forlade fredagens César-uddeling i højlydt protest, da polsk-franske Roman Polanski vandt prisen som Bedste instruktør for “Officer og spion”.

Roman Polanskis “Officer og spion” var på forhånd nomineret til 12 César-priser, hvilket fik hundredvis af skuespillere, producenter og instruktører til i et åbent brev at kræve reformer af César-akademiet, hvilket fik hele bestyrelsen til at trække sig.

Polanski har siden 1970’erne været eftersøgt af de amerikanske myndigheder mistænkt for at have haft sex med en mindreårig pige på 13 år.

Alligevel vandt “Officer og spion” tre César-priser – heriblandt to priser personligt til Polanski for manuskript og instruktion.

Roman Polanski havde valgt at blive væk fra César-uddelingen, fordi han angiveligt frygtede en ‘feministisk lynchning’.

Det var dog ikke nok for Adéle Haenel, der udvandrede, da Polanski blev udråbt som årets bedste instruktør i fransk film.

Haenel afslørede i 2019, at hun blev udsat for et seksuelt overgreb som barn af en anden instruktør.

Læs også ‘Efter kritik: Dansk medie dropper Peter Aalbæk‘.

“Officer og spion” får dansk premiere den 23. april.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: