New Line Cinema har sammensat den første plakat til deres ventede komedie “Be Kind Rewind”, hvor vi følger Jack Black og Mos Def i et forsøg på at genindspille alle film i en videobutik. Plakaten kan ses online hos WorstPreviews.
Samtidig er den officielle hjemmeside blevet lanceret på BeKindMovie.com, hvor man kan gå på opdagelse og bl.a. se den tidligere frigivede filmtrailer samt trailers til Black og Defs egne genindspilninger af film som “Boyz In Da Hood”, “Rush Hour”, “Driving Miss Daisy” og “RoboCop”.
Filmen handler om lossepladsarbejderen Jerry (Black), der ved et uheld bliver magnetiseret og derved kommer til at slette samtlige bånd hos den lokale videoudlejer, hvor hans bedste ven, Mike (Def), arbejder. For at redde forretningen og Mikes job sætter duoen sig for at forsøge selv at genopføre og indspille hver eneste film, som butikkens eneste loyale kunde, en ældre dame, lejer.
Mens de laver deres genindspilninger af film som “Ghostbusters”, “Tilbage til fremtiden” og “Løvernes konge”, begynder Jerry og Mike at blive de største stjerner i nabolaget ved at medvirke i nogle af historiens største filmsucceser.
I filmen finder man desuden Danny Glover, Mia Farrow og Melonie Diaz.
“Be Kind Rewind” er instrueret af Michel Gondry (“The Science of Sleep”, “Evigt solskin i et pletfrit sind”) og vil få amerikansk premiere 21. december.
#1 frankdrebin 17 år siden
#2 Bobby Singer 17 år siden
#3 filmz-Is 17 år siden
Så denne skal også helt klart ses... :)
#4 filmkorn.dk 17 år siden
#5 wimmie 17 år siden
Synes både traileren og trailer trailerne er sjove :D