Nordisk Film har lanceret plakaten til Anders Morgenthalers “Carsten og Gittes Filmballade”. Plakaten kan ses her på Filmz ved at klikke på nyhedsoverskriften.
“Carsten og Gittes Filmballade” er en samling af animations- og dukkefilm præsenteret af Morgenthalers gode venner, dukkerne Carsten og Gitte. Med humor og et skævt smil sammenkæder de to ‘voksne’ dukker striben af film, som bl.a. handler om Prinsesse Rita, der propper ærter i ørerne; Otto, der skal redde sin sut; Fjumrefanten, der stikker af hjemmefra; Lillefinger, der rejser ud i verden for at finde nogen, der ikke synes, at han er for lille til alting; Kiwi & Strit, der låner en rød cykel uden at have fået lov og om Morgenthalers egne dyrefabler, hvor dumme dyr har fået deres eget talerør.
“Carsten og Gitte” laver ballade i de danske biografer fra 4. juni.