USA Today kan fremvise plakaten til Sam Mendes’ “Revolutionary Road”, der genforener de to “Titanic”-stjerner Leonardo DiCaprio og Kate Winslet.
Filmen bygger på Richard Yates’ roman og omhandler et ungt og lykkeligt par, der bor med deres to børn i en forstad til Connecticut i midten af 50’erne. Udadtil virker alt i deres liv perfekt, men de føler begge en frustration over ikke at kunne slå til i deres forhold og karrierer. For at forbedre deres forhold beslutter de sig for at flytte til Frankrig. Men en uendelig række af skænderier, jalousi og beskyldninger er ved at ødelægge deres nye liv sammen.
Kathy Bates medvirker også i filmen, der har fået tilpasset manuskriptet af Justin Haythe.
“Revolutionary Road” får dansk biografpremiere 23. januar 2009.
#1 filmz-Is 16 år siden
#2 dragelarve 16 år siden
#3 dragelarve 16 år siden
Det ser lyst ud for 2009 - hele tre Mendes-film er i præ-produktionsfasen. Mums!
#4 fazz 16 år siden
#5 lagoni 16 år siden