ShockTillYouDrop.com kan fremvise en plakat til den kommende
thriller “Transsiberian”, der har Woody Harrelson og Emily Mortimer i hovedrollerne.

Filmen handler om det amerikanske par Roy og Jessie, der tager på rejse med den transibiriske jernbane med endestation i Rusland. På toget møder de et andet ungt par, som de bliver bekendte med. Men det nye unge par skjuler en hemmelighed, og pludselig er Roy og Jessie indblandet i en skummel affære, der omhandler smuglervarer. Politiet bliver informeret, men politikommisæren har måske heller ikke rent mel i posen.

Kate Mara, Thomas Kretchmann og Ben Kingsley er også at finde i filmen, som er instrueret af Brad Anderson, der bl.a. har instrueret filmen “The Machinist”.

“Transsiberian” får amerikansk premiere 1. august.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 steadi07 16 år siden

Egentlig lyder filmen ret interessant, for som jeg husker, så er den transsibiriske jernbane ikke så brugt i film længere?

Men frygter lidt at russerne taler engelsk uden accent. Lad os i det mindste få noget russisk accent:D
Gravatar

#2 filmz-canner 16 år siden

Jeg har planlagt en tur med den transibiriske næste år, så jeg er super spændt på en thriller som optakt! :)
If a ruler rocks, and a rock rules - who's coolest!?
Gravatar

#3 steadi07 16 år siden

Nice. Hvad koster sådan en tur egentlig?
Gravatar

#4 filmz-canner 16 år siden

Selve turen koster vistnok 5000, og så vælger man selv antal stop :)
If a ruler rocks, and a rock rules - who's coolest!?
Gravatar

#5 HonoDelLoce 16 år siden

#1

Forklar lige dit accent-ønske, tak..

Ønsker du at russerne skal tale engelsk med russisk accent hele tiden som kompensation for at de ikke snakker russisk..

Eller ønsker du at russerne skal tale engelsk med russisk accent, når de taler til amerikanerne ?
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: