Det forlyder nu, at en film baseret på 20th Century Fox’ populære spændningsserie “24 timer” med Kiefer Sutherland som Jack Bauer er i støbeskeen.
Selve seriens kendetegn er at den foregår i ‘real-time’, hvori man følger Bauer i en hæsblæsende jagt, der udspiller sig over et døgn, men tilsyneladende bliver man nødt til at arbejde lidt udenom det koncept i den kommende film.
Den canadiske instruktør og producer Jon Cassar siger: ”Det sidste jeg hørte var, at den første time af filmen ikke vil være i real-time, men så sker der noget stort, og så vil real-time sparke ind. Der mangler stadig at blive arbejdet på det – den er på et stadie, hvor de bliver nødt til at skrive den.”
Cassar vil dog ikke komme med et bud på filmversionens plot, men at manuskriptet sandsynligvis vil afhænge af hvad der sker i serien, forinden filmens premiere.
”Det kunne stadig være to år ude i fremtiden, så det er for tidligt at sige noget,” siger Cassar, som forsikrer at selv om han kendte plottet, ville han stadig ikke røbe noget.
#11 Vestas 19 år siden
Nick of Time
#12 darkwizat 19 år siden