Det lader nu til, at det ikke kun er “Ghostbusters” og “The Lost Boys”, der vækkes til live med nye fortsættelser – angiveligt skulle der være snak om en tredje film i gyserkomedieserien om de uregerlige “Gremlins”.

Det forlyder, at Warner Bros. overvejer at puste nyt liv i de frække kræ gennem Warner Premiere, deres nye underafdeling, der står for produktioner af fortsættelser til dvd-markedet.

Hvis den nye lavbudgetterede “Gremlins 3” sættes i produktion, bliver det dog uden støtte fra skaberne af det originale filmhit fra 1984, instruktøren Joe Dante og produceren Michael Finnell.

”‘Gremlins’ blev styret af den teknologi, der producerede den. Nu vil det blot blive computeranimeret, og så kan man jo gøre hvad som helst,” udtaler Dante. ”Men man har et filmselskab, der ejer rettighederne til en film, som de ikke helt forstår. Jeg tror, at det bliver svært for dem at lave en ny en.”

Det forlyder, at Zack Gallighan, der i begge de foregående film havde rollen som Billy, er villig til at gentage sin rolle i den mulige fortsættelse.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 enfilmnørd 17 år siden

1'teren var/er kult.
2'eren er mærkelig men da meget sjov.
En treer hører ingen steder hjemme. De film tilhørere en anden ære, og har nået kultstatus(eller etteren har). En 3'er vil bare ødelægge det. Eller sóm der så rigtigt bliver sagt:
"'Gremlins' blev styret af den teknologi, der producerede den. Nu vil det blot blive computeranimeret, og så kan man jo gøre hvad som helst," udtaler Dante. "Men man har et filmselskab, der ejer rettighederne til en film, som de ikke helt forstår. Jeg tror, at det bliver svært for dem at lave en ny en."


At Zack Gallighan er villig til at gentage sin rolle, forstår jeg heller ikke.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#12 Bohemian 17 år siden

Joe Dante skal lave den!!! Ellers går jeg amok!!

Den første gremlins har et specielt plads i mit hjerte, og de måtte gerne lave en i samme ånd. ikke som 2'eren.
Free in serenity.
Gravatar

#13 mandalorian 17 år siden

Tror nu også at 3'eren vil blive griner nok! Holdt meget af 1'eren da jeg var barn!:)
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...
Gravatar

#14 MikkelHJ 17 år siden

#11
At Zack Gallighan er villig til at gentage sin rolle, forstår jeg heller ikke.


Han har vel brug for pengene. Hans CV ser ikke alt for imponerende ud efter Gremlins 2...

Når det er sagt, må jeg sige, at jeg ikke er direkte imod en fortsættelse til Gremlins 3, men som #9 så rigtigt skriver, så var Gremlins 2 mere en parodi på etteren, hvilket blandt andet kommer til udtryk i scenen, hvor Kate taler om den chokerende dag, hvor hun mødte en blotter klædt ud som Abraham Lincoln. Og så netop på Lincolns fødselsdag... Det er jo tydeligvis en direkte parodi på scenen, hvor hun fortæller om sin fars møde med en skorsten juleaften.

Ydermere er der også en herlig parodi på Bucket of Blood, som Jakob Stegelmann viste klip fra i Planet X. Den scene, hvor Mr. Futterman (Dick Miller) smider cement efter en gremlin, minder nemlig meget om den scene, hvor Walter Paisley (også Dick Miller) smider cement udover en kat, han er kommet til at stikke en kniv i. Derved skaber han et kunstværk, som bliver rost til skyerne og tvinger ham ud i at skabe flere kunstværker.

Hvorom alting er, så er spørgsmålet, hvorvidt Gremlins 3 går tilbage til sine rødder som gyser. Det ville jeg ikke have noget imod. Så skal det vise sig, om Gremlinsne er fulgt med tiden, og om Billy kan komme på flere måder at dræbe en Gremlin på end med mikrobølgeovn og blender. Forestil jer den elektriske Gremlin, der hærgende vandrer fra computer til computer ved at kopiere og videresende sig selv. Der må selv Windows Vista nok give op.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#15 Confused101 17 år siden

Jeg håber på den bliver lavet rimeligt ordentligt. 1'eren og 2'eren er stadig kanon at se. Så jeg håber på en udemærket 3'er.
Gravatar

#16 elwood 17 år siden

De skal bare holde snitterne fra de film!

hehe 1'eren self. den beste, men synes 2'eren har nogle sjove ide'er jeg er især vild med det Tekniske Uheld, som gør at Hulk Hogan lige må træde i karakter 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#17 filmz-Center 17 år siden

Dick Miller skal være med, hvis ikke? så synkken den
Gravatar

#18 erikjust 17 år siden

jeg ved det ikke jeg har efterhånden fuldstændig mistet al respect jeg havde for Hollywood.

Skriv ny kommentar: