Så huserer der igen forlydender om, at endnu en “Serenity”-film skulle være under opsejling. Gennem de sidste par år har der fra tid til anden dukket rygter op omkring en fortsættelse til Joss Whedons “Firefly”-filmudgave, men det har indtil videre ikke båret frugt.

Grunden til at Universal Pictures ikke har været særlig opsatte på at producere en “Serenity”-fortsættelse, skyldes formentlig, at filmen kun tjente $39 mio. på verdensplan på et $39 mio. stort budget. Desuden blev tv-serien “Firefly”, som filmen byggede videre på, pillet af sendefladen efter kun tolv episoder.

Nu kan skuespilleren Alan Tudyk dog afsløre, at “Serenity: Special Edition” har solgt så godt på dvd, at der igen er opstået snak om at lave endnu en film.

”De blev nødt til at sende den nye dvd-udgave på markedet, fordi de andre var blevet helt udsolgt,” forklarer Tudyk. ”Så Universal tænker ‘Så lad os da lave en til’. Og der er nu en chance for, at der bliver lavet en film til.”

Tudyk fortæller desuden, at selvom filmen formentlig laves direkte til dvd-markedet, ville det stadig være det værd, eftersom dvd-fortsættelser har vist sig at være en lukrativ forretning for filmselskaberne.

”Alle fra ‘Firefly’ – og det inkluderer dem, der døde i filmen – glæder sig over udsigten til at lave en til,” tilføjer han.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#31 lasse78 17 år siden

#29 hmmm, kan det virkelig passe at Firefly er så mange gange bedere, syntes at Serenity var det fedeste rum-cowboy galop siden de originale starwars og Ice-pirates.

Ny bliver man jo helt kåd efter at se Firefly serien :/
http://lasseelkjaer.dk/
Gravatar

#32 filmz-Kadann 17 år siden

http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#33 Riqon 17 år siden

#31 - Det kommer jo an på, hva du kunne lide ved filmen. For mig var det helt vildt fede ved Firefly sådan som de havde formået at blende western og sci-fi (a la Cowboy Bebop) og så karakterer som Capt. Mal, anti-helten Jayne, tomboy Kayleigh, rigmandsdrengen Simon og all-time creepy River. :D
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#34 Winniepooh 17 år siden

# 31 der var bare mere plads til humoren i serien. Uden at den mistede noget af spændingen.
You talk to God, you´re religious. God talks to you, your psychotic" --Dr. House

Skriv ny kommentar: