Han er det nye ansigt i anden sæson af “Daredevil” hos Netflix. Men nu åbnes der også en dør på klem for, at Jon Bernthals The Punisher kan få sit eget spinoff.

Teaser: Punisher klar med straffen i “Daredevil”

Således kan Netflix-chefen Ted Sarandos fortælle, at han på ingen måde udelukker en soloserie med Punisher:

”Enhver karakter, der er med, er på bordet… Det er altid en mulighed. Alle karaktererne i dette univers kan få et spin,” siger Sarandos ifølge Collider.

I første omgang er det dog stadig kun “Daredevil”, “Luke Cage”, “Iron Fist” og så samleserien “The Defenders”, der er på planen hos Marvel TV og Netflix. Ja, og så endnu en sæson af “Jessica Jones”, hvilket Netflix netop har bekræftet.

Vi får lov at hilse på The Punisher i sæson 2 af “Daredevil”, der får premiere d. 18. marts på Netflix.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 cain 8 år siden

Synes klart at DD og JJ er det bedste Marvel indtil nu, så gerne mere fra Netflix.
Gravatar

#2 Stetso-G 8 år siden

Jeg er også ret godt tilfreds med Netflix' take på DD og JJ. Det er lige en tand mindre tegneserie end marvelfilmene og med lidt mere glimt i øjet end DC-filmene.
Gravatar

#3 Alex- 8 år siden

DD sæson 1 var super god, bryder mig dog ikke helt om hans endelige dragt.
Jeg er halvvejs igennem JJ, den er ikke helt på samme niveau, i hvert fald ikke endnu.
En Punisher spin-off er svær at forstille sig før vi har set sæson 2 af DD. Vi har trods alt stadig Iron Fist og Luke Cage til gode endnu!
Som #1 synes jeg også at Netlfix serierne formår at få mere substans ud af deres materiale end filmene. Ser dog også frem til hvordan de (forhåbentlig!) får dem inkluderet i filmene.
Gravatar

#4 Sklertic 8 år siden

Det er jo klart, at de kan få mere ud af karaktererne, når de har 10 x så meget tid som en spillefilm. Dog er jeg enig i, at deres serier har været ret gode indtil videre, og er meget spændt på The Punisher i næste sæson. Jeg håber inderligt, at han er en etableret karakter i serien og ikke skal igennem et helt origins forløb....det ville være virkelig irriterende.

Skriv ny kommentar: