Quentin Tarantino fortæller til Entertainment Weekly at han gerne vil lave en “Kill Bill Vol. 3”, men at han vil vente mindst 15 år med at lave en sequel som fortsætter hvor “Kill Bill Vol. 2” slipper.

Tarantino kan dog allerede nu afsløre hvad fortsættelsen vil handle om: ”Hoved-personen vil være Vernita Greens (Vivica A. Fox) datter, Nikki (Ambrosia Kelley)… Jeg har allerede hele mytologien på plads: Sofie Fatale (Julie Dreyfus) vil få fat i alle Bills penge. Hun vil tage sig af Nikki, som vil konfrontere The Bride.”

Tarantino mener at Nikki, i samme grad som The Bride, fortjener at få hævn. Han tilføjer at han muligvis allerede nu vil optage et par scener til “Kill Bill Vol. 3”, så han kan få billeder i kassen af skuespillerne mens de stadig har den alder de har.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 filmz-Kadann 20 år siden

#20 -

Og jeg kan ikke forstå at folk var vilde med Titanic, da den kom i biffen, men faktum er, at der er mange der åbenbart kunne lide den, og derfor tjente den godt.

Det samme gør sig gældende med Kill Bill.. ikke alle store film falder i ens smag, og så må man jo bare undgå dem.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#22 filmz-deathbymonkeys 20 år siden

#20

De fedeste film er jo også dem der ikke prøver at gøre alle tilfredse, jeg elsker f.eks. starship troopers, men jeg møder mange mennesker der siger at det er den dårligste film de har set osv. Men jeg synes stadig starship troopers er fantastisk, og det er Kill Bill også.

Effekterne er dårligt lavet? mener du blodet der sprøjter? jeg mener ikke at man skal dømme Kill Bill på dens effekter, det kan man gøre med star wars og ringenes herre, men Kill Bill er noget helt andet.
Gravatar

#23 Zelle 20 år siden

Jeg syntes det er en super film, og det med blodet der sprøjter er jo ikke ment som en realistisk ting, men vist nok en hyldest til den japanske stil...

Og som #21 siger så kan vi jo ikke alle sammen være enige. Det ville da også være for kedeligt... Og Titanic var da god ;D
"We're on an express elevator to hell - going down!" - Aliens

Skriv ny kommentar: