Den årlige Golden Raspberry Awards skal finde sidste års absolut værste film – og der er “gode” valgmuligheder.

Det er sgu en ommer, Hollywood.

Noget er gået helt skævt for flere af årets største film – og nu bliver det sagt højt. Meget højt.

Sidste år stod Gal Gadot og Rachel Zegler smilende sammen på Oscar-scenen. Kort efter landede Disneys store liveaction-satsning Snow White i biograferne.

Spol et år frem, og filmen er nu blandt de absolutte hovednavne ved 2026-udgaven af Razzie Awards – prisuddelingen, ingen rigtigt har lyst til at vinde.

Tæt kapløb i bunden

Snow White har scoret seks nomineringer og deler den tvivlsomme førsteplads med Amazon Primes filmatisering af H.G. Wells’ War of the Worlds.

Begge film er i spil til Værste Film og går igen i kategorier som Værste Remake, Værste Instruktør og Værste Manuskript. Også skuespilspræstationerne får tæsk, hvor Ice Cube og de digitalt skabte dværge fra Snow White er blandt de udpegede.

Store navne får klø

Razzie-listen er i det hele taget spækket med tunge navne. Jared Leto, Natalie Portman, Michelle Yeoh og Ariana DeBose dukker alle op i skuespillerkategorierne, mens Nicolas Cage og Robert De Niro heller ikke slipper.

Razzie-statuetten – spraymalet guld til en værdi af 4,97 dollar – uddeles 14. marts, dagen før Oscar-showet.

Her er de nominerede i de fire hovedkategorier:

Værste Film

The Electric State
Hurry Up Tomorrow
Disney’s Snow White (2025)
Star Trek: Section 31
War Of The Worlds (2025)

Værste Skuespiller

Dave Bautista – In The Lost Lands
Ice Cube – War Of The Worlds
Scott Eastwood – Alarum
Jared Leto – Tron: Ares
Abel “The Weeknd” Tesfaye – Hurry Up Tomorrow

Værste Skuespillerinde

Ariana DeBose – Love Hurts
Milla Jovovich – In The Lost Lands
Natalie Portman – Fountain Of Youth
Rebel Wilson – Bride Hard
Michelle Yeoh – Star Trek: Section 31\



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: